Selvom Windows Vista får skyld for meget, så er der naturligvis også fordele ved Microsofts nyeste styresystem. For eksempel ikonerne, der viser hvor meget plads, du har på dine harddiske. Dem kan du som XP-bruger også få via Vista Drive Icon, der giver dig nye og federe ikoner i XP. Læs mere om ikonerne her.
12. Få info når der klikkes på dit link
Du sender sikkert mange links til kollegaer og kammerater, og en gang imellem kunne det være rart at vide, om de rent faktisk klikker på dem. En metode til at finde ud af det på er ved at bruge webtjenesten LinkBlip. Siden giver dig mulighed for at sende et link og derefter få at vide, om der er blevet klikket på det. Læs mere her.
13. Sådan skjuler du ikoner i systembakken
Hvis din systembakke er så fyldt med ikoner, at de ligger halvvejs over mod Start-menuen, kunne det måske være en ide at fjerne nogle af dem. Det er sandsynligvis ikke alle sammen, du bruger til daglig, og med mange andre ikoner på skrivebordet kan det være rart med lidt færre i nedre højre hjørne. Her kan du se, hvordan du slipper af med alle de ikoner, du ikke gider kigge på hver dag.
14. Tjek din webmail på skrivebordet
Se din Gmail-indbakke eller din Google Kalender på skrivebordet uden at bruge en browser. Programmet Bubbles giver dig mulighed for at se dine favoritsider uden at klikke på Internet Explorer, Firefox eller en anden browser. Læs mere her.
15. To mailadresser i din Gmail-konto
Vidste du, at din Gmail faktisk indeholder to forskellige mailadresser til samme konto? Og du kan med fordel benytte dem begge, hvis du vil undgå spam i din indbakke. Se her hvordan du gør.
16. Få en dynamisk jordklode som baggrund
Er du træt af et traditionelt baggrundsbillede, så prøv Desktop Earth, der giver dig et dynamisk baggrundsbillede af jordkloden lidt a la Google Earth. Læs mere om den fede baggrund her.
17. Gør kopiering og flytning nemmere
Computeren skal gøre dit arbejde eller din dag nemmere, og derfor har vi fundet et godt, effektivt tip frem. Hvis du ofte kopierer eller flytter filer rundt på computeren, findes der en måde, som gør det væsentligt nemmere. Det kræver, at du henter to små filer, men så bliver det til gengæld også meget nemmere at kopiere og flytte. Find filerne her.
18. Omdøb feriebillederne på en gang
Du er lige kommet hjem fra ferien, og digitalkameraet er fyldt op med billeder, som du smider over på harddisken, og nu ville det så være rart, hvis ikke de alle sammen hed noget a la DCIM344.JPG. Men med et smart, lille trick kan du hurtigt omdøbe alle dine billeder på en gang og oven i købet give dem fortløbende numre. Og du behøver ikke at downloade eller installere noget som helst. Se her hvordan.
19. Backup og genskab dine filer
DocShield er et program, der lader dig vælge filer, der skal tages backup af. Du vælger præcis hvilke filer og filtyper eller hvilken mappe, programmet skal overvåge. Programmet tjekker for ændringer hvert femte minut (eller hvad du nu indstiller det til), og ændringer tilføjes arkivet, som er gemt et andet sted på computeren. Læs mere om programmet her, hvor du også kan downloade det.
20. Få din Gmail som RSS
Har du en Gmail, og bruger du en RSS-læser, så kan du nemt indstille læseren til at modtage dine mails. Du skal dog være klar over, at dine mails vil være lidt forsinkede, når de dukker op i RSS-læseren. Til gengæld behøver du ikke logge ind i din mailkonto. Læs mere her.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print