Firefox Add-ons.jpg
Firefox' bibliotek rummer millioner af ekstensions og add-ons, som spænder fra to-do lister over sikkerheds add-ons til Twitter-temaer. Andre browsere følger i Firefox' fodspor, men indtil videre kører Firefox stadig med den gule førertrøje. Klik for større billede.
Betyder hastigheden stadig noget? Hvis det vigtigste for dig er, hvor hurtigt din browser arbejder, så er det faktisk ligegyldigt, hvilken browser, du vælger. Som testen illustrerer, så er alle de gængse web-browsere hurtige nok til ethvert behov, uanset hvad de enkelte producenters marketingafdelinger påstår. Med mindre du kører to browsere ved siden af hinanden på to identiske computere, opdager du næppe, om en side loades på halvandet sekund eller to et halvt.

Herudover vil faktorer som hardware, operativsystem og kapaciteten af din internetforbindelse sandsynligvis have større indflydelse på din browsing-hastighed, end browseren i sig selv har.

Nu, hvor hastigheden i realiteten er blevet en standardvare, skal du hellere se på andre aspekter som grænsefladen, stabilitet, sikkerhed, brugervenlighed og add-ons. Den gode nyhed er, at alle de væsentlige browsere er gratis. Kan du ikke lide den ene, så downloader du bare en anden, og sådan bliver du ved, til du har fundet dit livs browser.
Vi har sendt et udvalgt af de mest populære browsere gennem vridemaskinen for at se, hvordan de klarer sig, når det gælder brugergrænseflade, sikkerhed, ekstraudstyr og hastighed.

Her kan du se, hvordan Internet Explorer, Firefox, Chrome, Safari og Opera klarer sig, og hvilken der er det bedste værktøj på nettet.

Af al softwaren på din pc er din web-browser formodentlig noget af det vigtigste overhovedet.

Også selv om du ikke skænker det mange tanker i det daglige.

Ikke desto mindre kan forskellen på en god og en fremragende browser være enorm.

De bedste browsere, er dem, som ikke gør særlig meget væsen af sig. Når du arbejder med den rigtige browser, føles det som om, du er alene med din favorit hjemmeside.

Browseren henter siderne hurtigt, går ikke ned og håndterer kvikt enhver hjemmeside, du besøger, uden at bede dig gøre noget ekstra overhovedet.

Men der er mere til en god browser end det. Den skal også kunne håndtere et hav af add-ons og ekstensions, og så skal den kunne designes til lige præcis dine ønsker - både udseendes- og funktionalitetsmæssigt.

Endelig skal den kunne beskytte dig online, det vil sige, at den skal opdage og blokere sikkerhedstrusler såsom, phishing, cross-site scripting angreb og være modstandsdygtig over for malware.