Western Digital Velociraptor 600 GB
Plus:
  • Hastighedsforbedring i forhold til almindelige harddiske
  • Fem års garanti

Minus:
  • Lever slet ikke op til de hurtigere solid state-drev
  • Væsentligt dyrere end almindelige harddiske

Specifikationer:
2,5-tommer harddisk i 3,5-tommer IcePack-kabinet med 6Gb/s SATA-interface (SATA 3). Fås også med 450 gigabyte lagerplads. 10.000 omdrejninger per minut, 32 megabyte buffer. Støjniveau cirka 37 decibel ved aktivitet/søgning.
Karakter:
 
 
 
 
 
 

Udlånt af Western Digital


velociraptor_intro.JPG
Velociraptor drøner over målstregen før andre traditionelle harddiske, men prisen er også derefter. Klik for større billede.
Trods fremkomsten af de flash-baserede solid state-drev (også kendt som SSD) knurrer de traditionelle mekaniske harddiske stadig i bedste velgående. Årsagen er simpel og kan beskrives med et ord: Kapacitet.

Harddisken er nemlig stadig kongen af lagring, hvis du prioriterer kapacitet højere end overførselshastighed, og du ikke har tusindkronesedler i metermål.

Læs mere: Få SSD-teknologien forklaret her

Det betyder dog ikke, at Western Digitals nye Velociraptor er en sløv søndagsbilist på harddiskarenaen.

Modsat konventionelle harddiske, der benytter rotationshastigheder på 7.200 omdrejninger per minut (RPM, revolutions per minute), kan denne sprælske fortidsøgle prale med hele 10.000 omdrejninger.

Harddisken har tilmed en stor cache på 32 megabyte og - som det vigtigste - en relativt velvoksen lagerplads på op til 600 gigabyte, så du ikke løber for plads lige med det samme.

Western Digital har ligeledes været gavmilde med interface-opkoblingen. Den nye Velociraptor-disk bruger SATA 3-interfacet, der er kendetegnet ved en maksimal teoretisk overførselshastighed på 600 megabyte per sekund - eller en fordobling sammenlignet med SATA 2.

Det hindrer ikke harddisken i at være kompatibel med SATA 2 såvel som det almindelige SATA-interface, så det er en smertefri operation at opgradere enhver nyere stationær computere med en væsentligt mere vaks harddisk.

Alle Velociraptor-diske er grundlæggende på 2,5 tommer, som ligeledes benyttes i bærbare, men vores testeksemplar på 600 gigabyte sidder monteret i den såkaldte IcePack - en monteringsramme med indbygget køler.

Monteringsrammen betyder, at harddisken passer i almindelige drevpladser på 3,5 tommer.