Eee box cpu-z.jpg
Specifikationerne fra CPU-Z viser den lille Atom-processor. Klik for større billede.
eee-box-bag.jpg
Bagsiden af Eee Box rummer forbindelserne til omverdenen. Bemærk det indbyggede trådløse netværk med den nye 802.11n-standard. Klik for større billede.
Eee-box-open.jpg
På fronten finder du to USB-porte, et SD-slot samt stik til hovedtelefoner og mikrofon. Klik for større billede.
Normalt plejer vi på pcworld.dk at underbygge vores test af computere med udvalgte benchmarks. De viser typisk, hvordan computeren klarer sig i forhold til andre lignende modeller.

Med Asus Eee Box giver det imidlertid ikke meget mening. For Eee Boxens Atom processor på 1,6 gigahertz er hele 164 sekunder om at gennemløbe Cinebench 9.5 testen, en opgave som Intels topmodel, den firekernede QX9770 Core 2 Duo processor på 3,2 gigahertz er blot 12 sekunder om.

Er du derfor ude efter en stationær pc til spil, videoredigering eller behandling af store billeder, så skal du gå i en kæmpestor bue uden om Eee Box.

En pc til almindeligt brug
Skal du derimod bruge en pc til mere almindelige formål som mail, surfing og tekstbehandling samt lidt film - så er Eee Box oplagt. Den er ikke så kraftig, som en computer baseret på en Core 2 Duo processor, til gengæld koster topmodellen QX9770 alene flere gange mere end hele Eee Boxen. Samtidig bruger QX9770 op til 136 watt i processoren alene, mens hele Eee Box ikke sniger sig over 20 watt selv under de kraftigste opgaver.

Ikke dømt ude
Skulle du bedømme Eee Box alene ud fra benchmarks, så var den allerede dømt ude. Men teknologi er mere avanceret end som så. For mens den lille Atom-processor og det bedagede Intel 945-chipset ikke på papiret er hurtigløbere, så fungerer de perfekt i balancen mellem lydløshed, strømbessparende, lille og til at betale.

Systemet understøttes desuden fint af Windows XP i en Home-version, som formår, at starte hurtigt op og optræde smidigt selv med antivirus og andre værktøjsprogrammer installeret.

Starter systemet ikke hurtigt nok op med Windows XP, så har Asus også leveret deres ExpressGate-system på Eee Box. Med ExpressGate kan du starte maskinen på omkring 7 sekunder, hvorefter det tager omkring 25 sekunder at komme ind i den indbyggede browser.