Med Windows' indbyggede handicap-hjælp kan du blive advaret, hvis du kommer til at trykke på Caps Lock-tasten. Klik for at se et større billede.
Slip af med din Caps Lock-tast
Vil du hellere helt af med den drilske tast, så læs artiklen 'Slip af med din Caps Lock-tast', der viser, hvordan du kan fjerne drillepinden fra tastaturet.
Men vil du undgå det fremover, så kan du benytte Windows' indbyggede handicap-hjælp. Sådan gør du:
XP:
Gå ind i 'Kontrolpanel' og vælg 'Hjælp til handicappede'. Hak af i boksen ud for 'Brug Til/fra-taster'.
Vista:
Gå ind i 'Kontrolpanel', 'Øget tilgængelighed' og klik på 'Rediger tastaturets funktionsmåde'. Sæt hak ud for 'Aktiver til/fra-taster' og klik på 'Gem'.
Så enkelt er det. Fremover vil du høre en lyd, hvis du kommer til at trykke på Caps Lock, Screen Lock eller Num Lock, så husk at have lyd på computeren, hvis du vil bruge dette tip.
Hvis uheldet er ude
Har du alligevel været uheldig og er kommet til at trykke på Caps Lock og først opdaget det efter fem linjer med store bogstaver, så er her en måde at ændre dem til små bogstaver i Word:
Marker teksten, gå ind i menuen 'Formater' og vælg 'Store og små bogstaver'. Vælg 'Benyt kun små bogstaver' og klik 'Ok'.
Derefter er der naturligvis et par små bogstaver, der manuelt skal ændres til store, men det er dog hurtigere end at skrive hele teksten om.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print