It-ekspertens Værktøjskasse
Nu kan du få fingre i journalistens nye it-værktøjskasse. På de næste sider viser vi hvordan.
Det skal være slut med journalister, der ikke er udstyret med de mest basale it-færdigheder, og i fremtiden skal deres værktøjskasse til computer og internet derfor opgraderes.

Det mener Journalisthøjskolen, der netop har offentliggjort et såkaldt IT-curriculum. Det indeholder en række punkter, som færdiguddannede journalister som minimum skal være i stand til at mestre.

Det drejer sig blandt andet om at zippe filer, konvertere billedfiler, holde styr på RSS-feed, jonglere med bogmærker og meget mere. Overordnet skal det hjælpe journalisterne til at blive bedre til research, formidling og ikke mindst holde styr på filer.

Nogle af tingene er nemme, andre lidt sværere, men fælles for det nye IT-curriculum er, at du kan lære det hele.

På de næste sider har vi derfor samlet en guide, der lader dig få fingre i journalistens nye it-værktøjskasse.