opvaskebørste
Hold din computer i topform med nogle simple tips til rengøring af harddisken.
Ordnung muss sein, synes at være mantraet i et af Journalisthøjskolens bud på, hvordan computeren skal behandles:

- Rod i filer, mapper og filtyper er en stor fejlkilde og en væsentlig forsinkende faktor i udøvelsen af journalistens arbejde. Så er det sagt

Især skrivebordet kan hurtigt blive fyldt op med dokumenter, programikoner og filer fra nettet, så det hele ligner en myretue spredt ud over din skærm. Der findes mange metoder til at få orden på kaos, men programmet Desktops fra Microsoft er en udmærket løsning. Det giver dig fire virtuelle skriveborde. Så kan du vælge eksempelvis at bruge to skriveborde til arbejdsfiler, et til billedarbejde og et til programikoner. Ud over Desktops har vi samlet ni tips til dit skrivebord her.

Hold computeren i topform
Det er vigtigt at holde ordentligt styr på mappestrukturer, men det er mindst ligeså vigtigt at rengøre computeren engang i mellem. Her tænker vi ikke på at stikke støvsugeren ned i kabinettet, men mere om at få fjernet unødvendige filer og gamle programmer, der ligger og fylder og gør din pc langsomt. Vi har tidligere lavet en omfangsrig guide til, hvordan du får bragt computeren tilbage i topform takket være oprydning på harddisken. Du finder guiden her.