taster
Skriv, skriv og skriv om. Journalister skal være gode venner med tekstbehandlingsprogrammer.
Det duer ikke at blive journalist, hvis du ikke bryder dig om tekstbehandlingsprogrammer. Derfor kræver IT-curriculum også, at færdige journalister er i stand til at mestre Word eller lignende programmer, der kan spytte filer ud i doc-format.

Hvis du ikke gider kaste sparepengene efter Microsoft Word, kan du bruge det udmærkede Open Office i stedet. Det er gratis, på dansk og dine filer kan gemmes i doc-format, så de er kompatible med Microsoft Word. For nylig stødte vi også på det glimrende program AbiWord, der også har dansk stavekontrol.

Hvis du vil have gratis alternativer til hele Office-pakken, har vi samlet seks programmer til dig lige her. Flere er rene online programmer, så du ikke behøver at installere noget på din pc for at køre dem.

Holder du fast i Microsoft Word, skal du ikke snydes for lidt hjælp til at blive bedre. Her er 25 ting, du ikke vidste, du kunne i Word 2003.

Skriv i blinde
Der findes også flere programmer på nettet, så du kan træne dig selv i blindskrift. Det er meget praktisk, da du kan holde blikket oppe på skærmen uden at kigge på fingrene, der danser hen over tastaturet. Prøv eksempelvis Speed Typing Online Game. På siden findes også en række gode råd til, hvordan du bliver bedre til at skrive hurtigt.