PDF'er er smarte, fordi de "låser" indholdet i eksempelvis et dokument. Hvis du har gemt en tekst i Microsoft Word som doc-fil, kan opsætningen pludselig begynde at danse en klodset ballet, hvis dokumentet åbnes på en anden computer med en ny eller ældre version af tekstbehandlingsprogrammet.
Derfor er det især til jobansøgninger en god idé at bruge PDF'er, så du er sikker på, at opsætningen af dokumentet ser fornuftig ud hos modtageren.
Der findes mange muligheder for at trylle et dokument om til en PDF-fil. Hvis det skal være online, kan det anbefales at se nærmere på Zamzar, Freepdfconvert og PDF Online.
Du kan også downloade gratis programmer, der klarer opgaven direkte på din pc. Du finder dem her.
Hvis det skal være rigtigt avanceret, kan du faktisk også lave en PDF-fil ud af en webside. Det er nemt med dette plugin, der virker både i Firefox og Internet Explorer.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print