Plus og minus: + Ekstremt minimalistisk design
+ Klarer basale pc-opgaver fint
+ Både støj- og strømsvag

- Bliver meget varm på overfladen
- Begrænset funktionalitet
- Windows XP i engelsk version
Fit-PC Slim-2.jpg
Der er ikke snydt med billedet her. Computeren er virkelig så lille. Den vejer kun 380 gram. Klik på billedet for at se det i et større format.
- Det er løgn, det der. Det er da ikke en computer. Er det? Virkelig?

Sådan har reaktionen typisk været den seneste tid, når nysgerrige sjæle kiggede ind på PC Worlds redaktion, hvor Fit-PC Slim var på testbænken.

Computeren er nemlig så lille, at det er svært at forstå, at det overhovedet kan lade sig gøre at få Windows XP til at køre.

Men det virker, og det virker overraskende godt. Det vender vi tilbage til.

Lad os først få målene helt på plads: computeren er nemlig 11 centimeter lang, 10 centimeter bred og sølle tre centimeter tyk.

Det er altså en pc, der ikke er meget større end næven på en murermester.

Alligevel er der blevet plads til overraskende meget indhold.