Jen Lernø
Vi har interviewet Jens Lernø, som er Microsofts General Manager for Consumer & Online i Danmark. Klik for større billede.
Microsoft er softwaregiganten som ingen kan komme uden om. Ofte hånet, men lige så ofte piratkopieret. Udbredt over hele verden, men ikke nødvendigvis elsket.

Alligevel er forbrugerne tæt på Microsoft hver eneste dag, men er Microsoft tæt på forbrugerne?

Det spørgsmål er relevant, ikke mindst i lyset af Microsoft-koncernens tradition for at sælge gennem partnere. Den aftale har de seneste mere end 30 år været ekstremt succesfuld og har gjort Microsoft produkter, som Windows, til globale produkter, men samtidig har Microsoft aldrig, blandt forbrugere, oplevet helt samme identifikation som Apple, Sony eller Google i perioder har skabt blandt kunder og brugere.

Stærke følelser
Microsoft, og delvist stifteren Bill Gates, har nærmest oplevet det modsatte: At der blandt visse it-entusiaster i stedet hersker en direkte anti-Microsoft stemning. Koncernen er for rig, for stor, for opsat på et erobre verdensherredømmet, og ikke mindst at Windows - uanset hvilken version - er for ringe.

Men Microsofts succes står langt fra og falder med seneste version af Windows. En lidt flad Windows-lancering kunne tolkes som begyndelsen til enden for Microsofts verdensherredømme. Det er kun en smule rigtigt, men mest forkert.

Det er korrekt, at Microsofts generelle omdømme i høj grad er knyttet til Windows, men størstedelen af koncernens overskud, som ifølge Microsoft eksperten Mary Jo Foley i 2007 og 2008 var på to millioner dollar om dagen, kommer fra forretningsdelen, Office-pakken og ikke mindst softwareprodukterne, som dagligt programmeres i softwaregigatens store Microsoft Development Center Copenhagen i Vedbæk.