Internet Explorer sidder solidt på browsermarkedet. Kilde: Net Applications. Klik for at se et større billede.
Test på din egen pc
Er du i tvivl om, hvilken browser der er hurtigst, så kan du selv teste det på din egen pc.
Læs artiklen 'Her er den hurtigste browser til din pc - test selv!' og find ud af, hvilken browser der hurtigst henter websiderne til dig.
Læs artiklen 'Her er den hurtigste browser til din pc - test selv!' og find ud af, hvilken browser der hurtigst henter websiderne til dig.
Microsofts browser er standard i Windows, og er derfor naturligt nok den klart mest udbredte i verden.
Men hører du til de lidt mere tekniske brugere, der har sat sig ind i forskelle på browsere, kan det være, du bruger Mozillas Firefox eller måske Googles første browser, Chrome.
Nogle vælger også at køre med to browsere, alt efter hvilke opgaver de har, og da det er et kendt problem, at nogle netbanker for eksempel ikke er så glade for Firefox, kan Mozillas browser suppleres af Internet Explorer (som jo allerede er på maskinen, og som godt kan lege med netbanker).
Dine behov
En anden fordel ved flere browsere er, at der findes flere niche-browsere. For eksempel Flock, der er en social browser og Blackbird, der er en browser til sorte mennesker (ja, den er god nok). Læs mere om de to browsere senere i denne artikel.
Forskellene på browserne handler typisk om hastighed, mulighed for at indstille efter egne behov og naturligvis det visuelle indtryk - hvor behagelig og flot er den at kigge på og læse tekst i.
Valget af browser afhænger af, hvad der passer bedst til dig og dine behov, derfor er det en god ide at prøve flere forskellige browsere af.
Her er en kort oversigt over de mest populære browsere lige nu samt en status på flere af dem. Til sidst finder du nogle eksempler på alternative browsere.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print