Taskerhåndtag.jpg
Håndtagene på de tre tasker. Rækkefølge fra venstre: Lowepro, AM og Targus. Klik for at se et større billede.
Hvor er Crumpler? Crumpler er et populært mærke inden for tasker til bærbare, og vi ønskede derfor at teste en af deres modeller. Men for at stille en testmodel til rådighed krævede Crumpler, at tasken efter testen blev leveret tilbage uden nogen som helst tegn på, at den havde været brugt. Det mener vi ikke er muligt, hvis man skal teste en taske ordentligt. Derfor takkede vi nej, og derfor deltager Crumpler desværre ikke i testen.
En god taske til din bærbare computer gør det langt nemmere at tage pc'en med på farten.

Men der er flere faktorer, der afgør, hvad en god taske er.

Vi har valgt at kigge på skuldertasker - i modsætning til for eksempel rygsække - med plads til en bærbar på 17 tommer.

Din kiropraktor vil næppe anbefale, at du har en 17 tommer bærbar på ryggen en hel dag, men i forskellige situationer vil du sandsynligvis have behov for at tage den med dig, og derfor er det relevant med en god taske, der ligeledes kan fyldes med tilbehør.

Vi har testet tre tasker og lagt vægt på: Design, hvordan er den at bære på, rummelig/funktionalitet samt hvor godt den beskytter computeren.

Under testen har vi blandt andet pakket tasken med en 17 tommer bærbar, strømforsyning, et par dvd-bokse, en blok, en mappe plus andre småting.