Sådan køber du den rigtige minibærbar De små billige bærbare computere, kaldet netbooks, til under 3.500 kroner er fristende. Ikke mindst efter udvalget og kvaliteten er røget i vejret. Så undgå begynderfejl og start dit netbook-køb med vores seks uundværlige tips.

Læs mere her.
Sony-Vaio-W-004.jpg
Klik på billedet for at se et galleri med fotos af Sonys nye netbook her.
Tidligere på året lancerede Sony sin Vaio P, en lille håndholdt computer der næsten kan gemme sig i baglommen. Læs vores anmeldelse af computeren her.

Men nu er Sony parat med sin første rigtige netbook, også kaldet minibærbar, der umiddelbart kunne ligne andre modeller på markedet.

Computeren har dog fået samme Mac-agtige taster, som er kendt fra eksempelvis Sony Vaio VGN-FW21Z, der er en bærbar med solidt fokus på underholdning og film - læs anmeldelse her.

På den nye Sony Vaio W er skærmen ti tommer, og det er efterhånden standardstørrelse på minibærbare, men lidt overraskende har computeren fået en skærmopløsning på 1.366 gange 768 pixels. De fleste minibærbare holder sig på 1024 gange 600 pixels, og med den højere opløsning får du et større skrivebord, og du kan bedre overskue websider og åbne vinduer.

Sony Vaio W er netop blevet lanceret i Japan, og her er prisen 60.000 yen, det svarer til cirka 3.350 kroner. Den skulle være på vej mod Europa i løbet af august.

Her kan du se et galleri med billeder af Sony Vaio - og herunder finder du en video af den nye bærbare netbook: