Den browserløse Windows 7E er aflyst, før udgaven kom i produktion. I stedet vil Microsoft forsøge at tilfredsstille EU-kommissionen med en såkaldt browser-ballot, en slags stemmeseddel, hvor brugerne kan vælge frit mellem en række browsere i styresystemet. Der er dog ikke taget nogle beslutninger endnu. Klik for større billede.
Det er tilsyneladende resultatet af EU-Kommissionens millionbøde til Microsoft og softwaregigantens efterfølgende beslutning om ikke at inkludere Internet Explorer 8 med det kommende Windows 7 styresystem.
I første omgang var Microsofts løsning ellers Windows 7E, hvor Windows 7 blev leveret helt uden browser. Brugere med hang til internettet måtte efterfølgende enten hente en dvd i en butik eller anvende FTP for få sig en browser.
Men den løsning er nu skrinlagt, understreger Kamilla Jørning Roost, som er Divisionschef for Windows Commercial i Danmark.
I stedet har Microsoft sendt et løsningsforslag til EU-kommissionen. Ideen er her, at brugeren nemt og frit kan vælge mellem browsere i et panel i Windows 7.
Lanceringsdato er fortsat i oktober
Men på trods af at lanceringen af Windows 7 den 22. oktober nærmer sig, er den endelige løsning fortsat ikke vedtaget
Uanset hvilken løsning EU-Kommissionen eller Microsoft ender med, er der dog ingen tvivl om, at det er tale om en lidt usædvanlig situationen. For hvor Windows Vista gentagne gange var forsinket, er netop Windows 7's lancering blevet rykket frem, for nu blot at løbe ind en juridisk kamp.
Har du endnu ikke oplevet Windows 7, kan du se et omfattende galleri fra styresystemet her.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print