IE Turn off.jpg
Det bliver muligt at tænde og slukke for IE, som man lyster, uden at det giver problemer. Klik på billedet hvis du vil det i en større version.
IE Vælg browser.jpg
Browser-valgskærmen kommer med den første Windows Update. Eksemplaret er det, der markedstestet op til lanceringen af Windows 7.
Klik på billedet hvis du vil det i en større version.
Windows 7 browserballot
Browser "stemmesedlen" som Microsoft oprindeligt havde tænkt den. Det er en modificeret udgave af denne, som i fremtiden kommer til at møde Windows-brugerne.

Følg med på Windows-bloggen

Sådan kører du Windows 8 fra en USB-nøgle

Få adgang til din egen pc fra en vilkårlig pc ude i byen - blot med en USB-nøgle. Det er en af nyskabelserne i Windows 8.

Windows Server "8": Det hele starter med input fra kunder og partnere

Tusindvis af kunder og partnere har givet input til den nye version af Windows Server.

En introduktion til Windows Server 8

Få en lille forsmag på, hvad der kommer i Windows Server 8.

Med få dage til den officielle lancering af Windows 7 var produktet ved at udvikle sig til en gyser for Microsoft.

Efter EU-Kommissionens milliardbøde til softwaregiganten er det nemlig slut med at give Internet Explorer fortrinsret i Windows. Resultatet var i første omgang en gang rod i Windows 7.

Men med få dage tilbage inden deadline er EU og Microsoft i princippet blevet enige.

Resultatet er, at Windows 7 som standard bliver udstyret med Internet Explorer (IE) som browser, men første gang brugerne kører en update, kan de frit vælge en anden browser.

Windows 7-brugere får dog tidligst muligheden for at vælge en anden browser otte uger efter, at aftalen mellem Microsoft og EU-Kommissionen er trådt i kraft.

Installerer du Windows 7 fra bunden af, vil Internet Explorer som udgangspunkt være standard-browser, men første gang man kører en Windows Update, dukker den såkaldte ballot screen op, som giver brugeren mulighed for at vælge en anden browser end IE.

Hvis du tidligere har fravalgt IE til fordel for eksempelvis Firefox og "kun" opgraderer til Windows 7, så fortsætter Firefox derimod som den foretrukne browser, og du bliver slet ikke præsenteret for browser-valgskærmen, når Windows Update anvendes.

Det skal være nemt
Ifølge EU-Kommissionen skal Microsoft i de næste fem år gøre det muligt for pc-producenter at installere en valgfri browser i styresystemet Windows og gøre en valgfri browser til den foretrukne (default).

Derudover sikrer aftalen (som endnu ikke er underskrevet), at brugere, der kører Internet Explorer som deres foretrukne (default) browser, bliver præsenteret for en browser-valgskærm, der gør det muligt på "en nem måde at downloade og installere en anden browser." Valgskærmen skal ifølge aftalen dukke op automatisk, uden at brugerne gør noget for det.

- Vi kommer ud med en ballot screen, der giver mulighed for at vælge forskellige browsere. Den ballot screen vil ikke nødvendigvis være der fra dag et. Det er umuligt at have et produkt klar med den mulighed indbygget til den 22. oktober (Windows 7 lanceringsdato, red.), men når den første Windows Update køres, får brugerne mulighed for at vælge en alternativ browser, fortæller Mortimer Liebman, Windows Consumer Divisionschef hos Microsoft Danmark.

Windows XP- og Vista-brugere bliver først præsenteret for browser-valgskærmen otte uger efter, at Microsoft og EU-Kommissionen er enige, og vurderingen er, at udrulningen af browser-valget til alle XP- og Vista-brugere er gennemført fem måneder efter, at aftalen er trådt i kraft.

IE bliver ikke første valg
På valgskærmen bliver IE ikke det første valg. De fem mest populære browsere vil stå listet i alfabetisk rækkefølge. Hvis din favoritbrowser ikke er i blandt, kan du få fremvist yderligere syv mindre kendte browsere, der ligeledes er listet i alfabetisk rækkefølge. Brugerne får altså mulighed for at vælge mellem i alt 12 browsere (se nogle af nettets mere ukendte browsere her).

Microsofts advokat Brad Smith siger i den her udtalelse en hel masse mere om det, der begynder at ligne enighed mellem Microsoft og EU-Kommissionen efter tæt på 10 års slåskamp om konkurrencen eller manglen på samme på det europæiske marked for software.

Derfor vil pc-brugerne i fremtiden udover at kunne vælge en anden browser end IE også kunne 'tænde og slukke' for IE, uden det får indflydelse på andre programmer. I øvrigt understreger Microsoft, at det ikke er nødvendigt at 'slukke' for IE for at vælge en anden browser. Man kan altså fremover køre en hel stribe browsere parallelt i styresystemet Windows, hvis man har den slags lyster.

Microsoft: Nu er vi venner med alle
Interoperabilitet eller manglen på samme er også et vigtigt emne og et, som Microsoft har fået stryg for masser af gange.

Her er Microsoft også faldet til patten, og softwarekoncernen erklærer, at der fremover bliver interoperabilitet mellem Microsofts "high share products" og andre leverandørers produkter.

Til at starte med omfatter interoperabiliteten Windows Server, Office, Exchange og SharePoint-produkter.

Microsofts udspil er ifølge selskabet selv "the single biggest legal commitment in the history of the software industry to promote interoperability."

Aftalen vil sikre, at udviklere på tværs af it-branchen heriblandt også open source-udviklere vil få adgang til teknisk dokumentation, der kan hjælpe dem med skabe produkter, som arbejder sammen med Microsofts produkter.

EU-Kommissionen udtrykker tilfredshed med Microsofts initiativer og melder sig klar til at markedsteste den browser-valgskærm, der nu ligger klar som prototype. For de læsere, der virkelig gerne vil følge med, er det bare at kigge ind her, scrolle ned til Microsoft og så ellers tage læsebrillerne på.