Få flere tips på Officetips.dk
På Officetips.dk kan du finde mange flere tips og tricks til Microsoft Office.
Eller siddet med seks mail med vidt forskellige kommentarer, du nu har æren af at sammenfatte og skrive ind i originaldokumentet?
Så vil du blive begejstret for Office Live Workspace fra Microsoft.
Med Office Live Workspace får du et gratis online dokumentbibliotek, hvor alle medlemmer af foreningen, bestyrelsen eller udvalget kan arbejde sammen om ét dokument, uden at der går kludder i mailvedhæftninger og versionsnumre.
Med den gratis Office Live Workspace-tjeneste kan du samle dokumenter på et og samme sted online.
Tjenesten holder øje med, hvem der har redigeringsadgang og sørger for, at du ikke kan videresende dokumenter som vedhæftninger, mens der arbejdes i dem.
Office Live Workspace er udviklet af Microsoft og er egentlig en "light-udgave" af den omfattende og dyre Microsoft Office SharePoint Server til virksomheder. Brugergrænsefladen er en smule anderledes, end den du måske kender fra din virksomheds SharePoint Team sites, men i bund og grund fungerer Office Live Workspaces på samme måde.
Selvom den stadig kaldes en "beta" og er ganske gratis, så giver den dig mange af de fordele, som du finder i SharePoint:
• Du får et dokumentbibliotek online.
• Privat filarkiv og mulighed for at dele med andre brugere.
• Direkte redigering uden at skulle downloade kopier først.
• Redigeringslås, så kun én person kan arbejde i samme dokument ad gangen.
Du får faktisk funktioner nok med til, at du kan bruge Office Live Workspace-tjenesten til en masse fornuftigt samarbejde om dokumenter og kan eksempelvis sætte én person til at være redaktør og styre forløbet og resten blot til at være bidragsydere eller læsere.
Ingen behøver gemme lokale kopier på harddisken og uploade derfra. Alle kan arbejde direkte fra Microsoft Word eller Excel og direkte på Office Live Workspace, som om det hele foregik på den lokale maskine.
Du kan også oprette lister, kontaktpersoner og tildele individuelle rettigheder til hver bruger, og du kan lave individuelle arbejdsområder med forskellige brugergrupper.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print