Lav egen web-blad konto.jpg
Allerførst skal der oprettes en konto, men det er hurtigt overstået, og så er det bare at gå i gang med at lægge dine værker online. Klik for et større billede.
Lav egen web-blad inbox.jpg
Når du har oprettet din konto, kommer der en bekræftelsesmail til din inbox kort efter. Klik for et større billede.
Lav egen web-blad Embed.jpg
Med 'embed-funktionen' kan du gøre din web-publikation tilgængelig på din egen hjemmeside. Klik for at se et større billede.
Lav egen web-blad muligheder slut.jpg
Mange muligheder i Issuu.com, og det er rigtigt, hvad de siger. Det ér næsten som at holde et blad i hænderne. Klik for et større billede.
For to år siden dukkede værktøjet Issuu.com op, og pludselig var det bare så let at publicere blade, bøger, manualer, ja hvad som helst på nettet.

Siden da er værktøjet blevet endnu lettere at bruge og har nu også direkte links til sociale medier som Facebook og MySpace.

Selvfølgelig er Issuu ikke alene på nettet om at tilbyde et værktøj til web-udgivelser. For knap et år siden skrev vi her på PC World om tjenesten Uniflip, der kan noget lignende. Dengang var Uniflip gratis at bruge, men i dag koster det penge at bruge Uniflip.

Men nu er det Issuu, det gælder. Vi gik straks i gang med at prøve værktøjet og fandt en manual til en GPS-baseret cykelcomputer i PDF-format, som vi ville publicere.

Først skal der oprettes en konto, men det tager ikke mange minutter. Efterfølgende har vi lagt et profilbillede ind og tilføjet lidt personlige oplysninger.

Ganske få klik senere var vi færdige, og her er det færdige resultat .

Lynmanualen til min GPS-baserede Garmin cykelcomputer ligger nu som min første interaktive web-udgivelse på nettet. Issuu er gratis at bruge, men kan også fås i en Pro-udgave, hvor man betaler en ganske beskeden sum, når antallet af læsere overstiger et vist niveau.

I dag er Issuu blev så populær, at store koncerner som MTV Networks og Guardian Books bruger tjenesten på forskellige måder.

Danske udgivelser er der også masser af på siden. For eksempel ligger programmet til den aktuelle filmfestival i København CPH:DOX som et interaktivt katalog på Issuu.

Når siden er indstillet til at vise danske publikationer, kan man også eksempelvis se hvilke udgivelser, der er blevet set mest i denne måned.