X10 i hånd.jpg
Experia X10 er her koblet op til Sony Ericssons PlayNow-portal, der giver adgang til musik, spil, ringetoner, wallpaper med mere. Klik for et større billede.
Michael Fahlén.jpg
Michael Fahlén fra Sony Ericsson tegner og fortæller en flok danske journalister om nyheder og fordele i den nye X10. Klik for et større billede.
X10 og HTC.jpg
Her ses den nye Experia X10 til sammenligning ved siden af en HTC. Klik for et større billede.
X10 i sort fabriksfoto.jpg
Her kan du se hvordan du sidst har kommunikeret med vennerne. Facebook, sms eller måske delt musik. Klik for et større billede.
Sony Ericsson Experia X10 Størrelse: 119 x 63 x 13 mm

Vægt: 135 gram

Telefonhukommelse: Op til 1 GB

Hukommelseskort er MicroSD, og der medfølger otte GB

Operativsystem: Google Android Donut, version 1,6

Processor: En GHz Qualcomm Snapdragon QSD8250

Xxperia X10 understøtter GSM GPRS/EDGE 850/900/1800/1900, UMTS HSPA 900/1700/2100 og UMTS HSPA 800/850/1900/2100.

Prisen kendes ikke endnu.
Xperia X10 er første medlem i en ny familie af mobiltelefoner fra Sony Ericsson. Telefonen baserer sig på UX-platformen, hvor UX står for User eXperience, og X10 har da også indtil flere bemærkelsesværdige brugerfaciliteter. For eksempel kan telefonen genkende op til fem ansigter på et foto og koble dem hele vejen, så alle billeder af de pågældende i fotoalbummet dukker op. Derudover forbinder X10 de genkendte venner med din telefonbog og al den kommunikation, du har med personen på fotografiet.

På den Sony Ericsson-relaterede blogside her kan man se flere demoer, som viser, hvordan man betjener den nye Experia X10.

Facebook, MySpace, Twitter
X10 er et produkt af en Sony Ericsson-strategi, der går ud på at smelte en god del underholdning ind i kommunikationen. Et par af værktøjerne til det er telefonens nye applikationer Mediascape og Timescape, som organiserer din kommunikation på en noget anderledes facon.

Timescape samler for eksempel din kommunikation med venner og kontakter på tværs af kanaler på ét sted. Det betyder, at du kan browse gennem Facebook, MySpace, Twitter, fotos, e-mails og sms'er på én gang, så du kan danne dig et overblik over kommunikationen med de forskellige personer.

Mediascape giver adgang til din favoritmusik, fotos og videoer og mulighed for at dele det hele med dine venner. Med telefonen kan du få adgang til indhold både fra din mobil og fra YouTube og PlayNow, og det hele præsenteres på en ret overskuelig facon.

Xperia X10-brugere kan også downloade applikationer fra en række udbydere som for eksempel PlayNow og Android Market.

Windows Mobile, Symbian og Android
Som sagt så er X10 bare det første medlem af en ny storfamilie, der kommer til at omfatte adskillige telefoner. Og det er ikke sikkert, at de kommende familiemedlemmer også får styresystemet Android.

- Nej, de næste telefoner i familien kan også blive udstyret med Windows Mobile, Symbian eller Sony Ericssons eget styresystem, siger Rikard Skogberg fra Sony Ericsson.

Han tilføjer, at godt nok kommer X10 med version 1.6 af Android, men det betyder ikke, at der ikke kommer en telefon med Android version 2.0, som er ude nu.

Xperia X10 vil være tilgængelig i "udvalgte markeder", hvilket omfatter Danmark, Norge og Sverige fra første kvartal i 2010, og telefonen fås i hvid og sort.