Galleri: Se fotos af Nexus One
Hvordan ser Googles nye mobil egentlig ud, og hvilke funktioner er den udstyret med?
Se galleri med Nexus One her.
Se galleri med Nexus One her.
Googles mobil på vej til Danmark
Nyhed: Google har netop afsløret sin nye "supermobil", Nexus One. Men hvordan får du fat i den?
Vi giver dig svaret her.
Vi giver dig svaret her.
Efter pressemødet fik vi udleveret et eksemplar af Nexus One inklusive SIM- og hukommelseskort. Mobilen var klar til brug. Her er vores oplevelser efter en dag i selskab med Googles nye vidundergadget.
Skærmen er et hit
Det første, du lægger mærke til, er skærmen. Den er med et ord: fantastisk! Nexus One er udstyret med en 3,7-tommer AMOLED-skærm med 800 x 480-pixel opløsning.
Den står utrolig flot med stærke farver og dyb kontrast, og den høje opløsning får grafik og billeder til at stå knivskarpt.
Den er en anelse større end skærmen på iPhone, men er stadigvæk tilpas lille til at passe i lommen og i hånden. Desværre så suger den fingeraftryk til sig som ingen anden. Fordi skærmen er så flot, så lægger du mere mærke til fedt og snavs.
Utrolig hurtig
Når du er kommet dig over skærmen, så går det op for dig, hvor hurtig denne smartphone virkelig er. Hjertet er en Snapdragon-processor på 1 gigahertz, der hjælpes på vej af 512 megabyte hukommelse, og det kan virkelig mærkes.
Programmer åbner uden forsinkelse, du kan have et væld af dem kørende på samme tid, og mobilen viser dig fotos og videoer med frække 3D-effekter uden at få sved på panden.
Den hurtige indmad hjælper også, når du surfer store websider. Det tager ingen tid at zoome ind og ud og scrolle op og ned ad siderne. Er du en utålmodig type, så er Nexus One lige noget for dig! Læs mere om telefonen på de følgende sider...

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print