Coca Cola havde stor succes med at modellere deres flaske efter en kvindekrop. Og nu prøver Sony Ericsson at gentage succesen med det såkaldte "Human curvature" design, som angiveligt er inspireret af menneskekroppens kurver.

Det er svært at forbinde Vivaz med noget kropsligt, men kurvet er den da.

Bagsiden buer let opad, og omtrent på midten - på det højeste og allermest udsatte sted - sidder objektivet. Helt ubeskyttet.

Når man taler i telefonen, passer det endda lige akkurat med, at pegefingeren hviler på objektivet. Så det elegante kurve-design har nogle praktiske svagheder.

Den blanke plast (blå, rød, sort eller sølv) er også følsom over for ridser og fedtfingre. Til gengæld er telefonen påfaldende let.

Kombineret med den slanke, afrundede form betyder det, at den snildt kan klemmes ned i selv de strammeste jeanslommer.

Frem ned neglene
På fronten sidder tre knapper (grønt rør, menu, rødt rør), som er samlet i en bue under den trykfølsomme skærm.

Skærmen reagerer kun på fysiske tryk, så du får ikke den letflydende fornemmelse, der kendetegner mobiler med berøringsfølsom skærm. Til gengæld kan man bruge neglene.

Eller den medfølgende pegepind. Det er altid ildevarslende, når mobiler leveres med et pegeredskab. Men de fleste ikoner rammes let med pegefingeren. Jeg blev dog nødt til at bruge det største skærmtastatur, der fylder hele skærmen.

Symbian-styresystemet (S60, 5. udgave) er opdateret med Facebook, Twitter og andet moderne stads, men grundlæggende virker brugerfladen en smule gammeldags.

Fornemmelsen af at rulle rundt i menuer og lister er ikke nær så delikat som på iPhone eller de bedste Android-modeller. Og det automatiske skifte fra lodret til vandret visning går så trægt, at man sidder og savner en eller anden "vende-animation" som alternativ til de to sekunder med sort skærm.