sata_pata.jpg
Husker du også de gamle, flade IDE-kabler? Klik for større billede.
ocz_portable_ssd.jpg
OCZ kunne under den netop overståede CES-messe i Las Vegas fremvise prototyper af de første eksterne Solid State-drev til USB 3.0. Klik for større billede.
Konsortiet bag SATA-specifikationen, SATA-IO, var allerede klar med den færdige SATA 3.0-standard, også kaldet SATA 6 Gbps, tilbage i maj sidste år, og den mest prominente forbedring er en teoretisk maksimumhastighed på seks Gigabit per sekund.

En så ekstrem hastighed er imidlertid blevet kaldet den rene nonsens - derfor siger vi til daglig, at SATA 3.0 i teorien kan levere 600 megabyte per sekund - eller stort set det samme som USB 3.0.

Det er ikke så meget de mekaniske harddiske, der tørster efter det nye interface; derimod er det de flash-baserede SSD-drev, som er glubske efter mere albuerum.

Aktuelt har Seagate én harddisk på markedet, der er kompatibel med interfacet, mens nye SSD-drev stadig lader vente lidt på sig.

SATA-interfacet blev lanceret i 2001 som erstatning for de flade IDE-kabler. Gennem interfacets levetid har der tidligere kun været tale om én hastighedsforbedring - fra 1,5 til tre gigabit per sekund.

Småforbedringer
SATA 3.0 er også konstrueret, så multimedieydelsen skal blive bedre. Blandt andet når du streamer båndbreddekrævende lydfiler og videoklip på samme tid.

Det siges også, at interfacet er en anelse mindre strømkrævende, selvom vi ikke har adgang til nøjagtige tal.