HTC Legend
Plus og minus:
- Helstøbt alu-design
- Flot og følsom skærm
- Fleksibel brugerflade
- Skærmen er lidt lille
- Tvivl om kamera-ydelsen
- Gennemsnitlig batterilevetid
Priser fra EDBpriser
Stilen brydes en smule af den sorte plast, som dækker bunden og det øverste af bagsiden. Men det bløde plastmateriale giver et godt greb om telefonen - og sikrer et optimalt antennesignal.
Det lille knæk nederst afslører, at Legend er en opfølger til Hero. Det mekaniske rullehjul er afløst af en optisk sensor, som både er pænere og mere præcis. I praksis er den dog ret overflødig, for det er nemmere at pege på skærmen.
Smart betjening
Derimod er vi glade for de fire knapper (hjem, menu, tilbage, søg), der er flot indarbejdet i styresystemet. For eksempel springer menu-knappen ikke bare tilbage til hovedmenuen - den åbner menuen for det valgte program.
Som så ofte før har HTC taget det fine styresystem Android og gjort det endnu bedre. Den såkaldte "Sense" brugerflade har her i nyeste aftapning fået flere nyttige finesser. For eksempel kan du med et enkelt tryk fremkalde et grafisk overblik over alle dine skriveborde - og straks springe til det ønskede indhold i stedet for at bladre gennem skærmene.
Skrivebordene kan dækkes op med både genveje og miniprogrammer (widgets) - for eksempel til Facebook og andre sociale webtjenester, som er flot integreret i brugerfladen.
Skærmtastaturet mangler danske tegn, som dog let fremkaldes med et ekstra fingerstrejf. Du kan også overlade sagen til den indbyggede ordbog, der - modsat nogle af de tidligere HTC-modeller - også forstår sig på danske tegn.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print