Pokkers, nu faldt de ud igen.
Nyder du at høre musik, når du dyrker sport eller på anden måde er aktiv, kan almindelige høretelefoner være en pestilens.
Løsningen kan være at kaste blikket på nogle af de høretelefoner, der er lavet til formålet.
Vi har testet tre af slagsen, og herunder kan du læse vores vurdering og afgøre, hvad der er det bedste køb for dig.
Du kan også læse vores test af sports-applikationen Endomondo, der kan hjælpe dig med at forbedre dine sportspræstationer.
Den simple med ørebøjle
Det første bud på et par sports-klare høretelefoner kommer fra Philips. Høretelefonerne SHQ3017 er udstyret med bøjler, som skal hægtes omkring dine ører.
Bøjlerne sikrer, at høretelefonerne sidder godt fast omkring dit øre, og der skal en mindre orkan til at flå dem af. SHQ3017 har også en mikrofon på ledningen, så de kan bruges som headset til din mobiltelefon.

Derudover udmærker høretelefonerne sig ved at kunne vaskes under rindende vand. De færreste er fans af ørevoks eller sved, og derfor er det rigtig godt at kunne skylle høretelefonerne, så de altid er indbydende.
Et andet smart træk fra Philips' side er, at de har udstyret høretelefonerne med en ledning på 60 centimeter og et ekstra forlængerstykke på yderligere 60 centimeter.
På den måde har du både en løsning, hvis din MP3-afspiller skal ligge i din bukselomme eller sidde fastgjort på din arm, uden at der går lednings-spaghetti i det.
SHQ3017 er altså funktionelle, men har dog et stort problem: Lyden.
Mens bøjlerne sikrer, at høretelefonerne sidder fast på dit øre, så sikrer de ikke, at højttalerne også sidder tæt til dit øre. Det giver en smal og skinger lyd, uden tilstrækkelig bas og mellemtone.
Hvis du med fingeren trykker høretelefonerne ind til øret, kan du høre den noget bedre lyd, der kunne været kommet ud af disse høretelefoner, men det er en stakket frist, for så snart du fjerner fingrene igen, er du tilbage til den skingre lyd.
Der følger øre-gummidutter i tre forskellige størrelser med til Philips, men ingen af dem hjælper til at lukke tæt, og det er rigtig ærgerligt. Specielt hvis du tager en løbetur i mere støjende omgivelser, som kan gøre det svært at høre musikken ordentligt.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print