Logitech Laptop Speaker Z205
Plus:
  • Behagelig lyd
  • Kun et kabel
  • Lav pris

Minus:
  • Dækker webkamera
  • Visse skærme kan tippe bagover
  • Skal afmonteres, når pc\'en lukkes
Karakter:
 
 
 
 
 
 

Mål: 64 x 180 x 34 mm

Vægt: 147 gram

I pakken: Højttaler, USB-kabel, bærepose.

Mere information: her
Priser fra EDBpriser


Logitech3.jpg
Trods små enheder virker lyden åben og uanstrengt. Klik for større foto.
Det siger blip, båt - og så langt så godt. Men hvis du også vil nyde musik og film på din bærbare computer, kommer lyden i vejen.

De indbyggede højttalere (hvis der overhovedet er mere end en) falder ynkeligt igennem. At kalde det dåselyd ville ikke være fair over for konservesindustrien.

Almindelige pc-højttalere løser ikke problemet med bærbare computere. De fylder alt for meget til, at man gider slæbe dem med i tasken. Og som regel kræver de også en stikkontakt.

Det er her Logitech Z205 kommer ind i billedet - eller rettere: lyden.

Dimsen, der er på størrelse med et telefonrør, fæstnes på toppen af pc-skærmen med en indbygget klemme. En gummibelægning sikrer grebet og beskytter mod ridser.

To problemer
Vi testede højttaleren med en håndfuld bærbare i flere størrelser. I alle tilfælde var det en smal sag at fæstne højttaleren solidt til toppen af skærmen.

Vi løb dog ind i to problemer: Højttaleren dækker objektivet til webkameraet. Så hvis du skal bruge kameraet, bliver du nødt til at placere højttaleren ude i kanten. Det har ikke den store betydning for lyden - men den skæve placering ser knap så smart ud.

Det andet problem oplevede vi kun på en enkelt bærbar (Nokia Booklet). Her er skærmlåget nemlig så let og letgående, at den ekstra vægt fra højttaleren kan få skærmen til at glide bagover. Det sker dog kun, hvis man selv skubber skærmen længere tilbage, end man normalt vil gøre.