Hos Microsoft Research i Cambridge, England arbejder forskerne både med skøre og skæve ideer og med programmer som Microsoft Office.
Peppermill, eller pebermølle, er arbejdstitlen på et projekt hvor du ved at dreje på din fjernbetjening skaber strøm nok til den indbyggede sender. Dermed kan du skifte kanal eller spole i filmen uden at bruge et batteri. Microsoft lavede et samletsæt efter hobbybyggere bestormede dem med mails for at få en kopi. Klik for større billede.
Den mærkværdige samling af ideer og praktiske løsninger er blot nogle af resultaterne af de 9,5 milliarder dollars, eller knapt 55 milliarder danske kroner, som Microsoft årligt bruger på forskning og udvikling.
For ikke alle pengene går folkene der finder på nye knapper i Office-pakken eller dem der finder nye baggrundsbilleder til næste Windows-version. I stedet kanaliseres en del penge til Microsoft seks research-centre, som spredt over kloden bedriver bred computerrelateret forskning. Oftest bag lukkede døre og med nyheder, som oftest optræder i anerkendte forskningsjournaler eller dukker op som elementer i fremtidige produkter fra it-giganten.
Men af og til slår centre som Microsoft Research Cambridge i England dørene op en dags tid for en udvalgt gruppe af samarbejdspartnere og nysgerrige journalister, som et par timer får lov til at kigge de 150 faste folk og talrige studerende over skulderen.
Mange kerner, mange hovedbrud
Skal Andrew Herbert, som har stået i spidsen af Microsoft Research i Cambridge siden 2001, fremhæve en trend i forskningen så er det cloud computing, som slår igennem. For fremtiden handler om, at kunne behandle ikke bare mange, men rigtigt mange data.
- Et godt eksempel er at CERNs Large Hadron Collider, hvor en af deres problemer ikke handler om atomerne der suser rundt i fuld fart, men også at have computerkraft nok til at behandle alle de data som sensorerne opfanger, forklarer Andrew Herbert, og fortsætter:
- I dag er infrastrukturen med mobiler og programmer på plads så man kan få adgang til clouden selv fra ens mobil. Men udfordringen er, at programmere systemer der kan udnytte de mange kræfter i computerne, uddyber Andrew Herber, og fremhæver Microsofts forskningsprojekt kaldet Barrelfish.
Barrelfish er, understreger Microsoft, ikke en kommende version af Windows, men derimod et eksperimentelt styrestem som fra grunden og op er bygget til at kunne udnytte mange processorer på én gang. Læs mere om Barrelfish her.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print