Canon ImageFormula P-150
Plus:
Minus:
- Nem at bruge
- Lynhurtig
- Minimalistisk
- Duplex (scanner begge sider af et papir)
Minus:
- For høj pris
- Låget ridses let, og fedtfingre skal tørres af
ImageFormula P-150 har nemlig slet ikke form som en traditionel scanner. I stedet ligner den med sit aflange design et forvokset penalhus.
Du åbner scanneren ved at knappe fronten op, og en arkføder folder sig ud.
Det er minimalistisk og ganske smart, hvis du ikke har megen plads på skrivebordet, men alligevel gerne vil have en scanner lige ved hånden.
Designet er flot og lækkert med bløde kanter og sort pianolak. Det betyder dog også, at du engang i mellem må frem med pudsekluden og fjerne fedtede fingeraftryk.
Låget tager desværre også lidt for let imod ridser.
Du kobler Canon ImageFormula P-150 til din computer via det medfølgende USB-kabel. Scanneren får strøm via computeren, så du behøver ikke bøvle med strømforsyning.
En anden smart detalje er, at scannersoftwaren dukker op, når du forbinder scanner og computer.
Du skal dermed ikke slås med installations-dvd'er, og det er praktisk, hvis du har købt en minibærbar eller en lignende pc, hvor der ikke findes noget dvd-drev.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print