De flashbaserede SSD-diske (solid state disk) har længe været førstevalget blandt pc-entusiaster, som gennem længere tid har betragtet harddisken som et oldnordisk bekendtskab.
Men prisen - særligt hvad angår SSD-diske på omkring 120 gigabyte og opefter - er stadig svær at acceptere for mange.
For mens du kunne købe en 120 gigabyte SSD-disk for cirka 1.200 kroner, kan du til sammenligning få en tre terabyte harddisk til nogenlunde samme penge.
Ikke desto mindre kan det give god mening at investere i en SSD-disk, navnlig hvis du vælger en mindre kapacitet og enten kører rendyrket SSD i din bærbar eller kombinerer SSD og harddisk i en stationær maskine.
Rigeligt til Windows 7
En 64 gigabyte SSD-disk til omkring 700 kroner kan sagtens huse Windows 7 og en række af de mest udbredte programmer, og de fleste har alligevel større mængder data gemt på en NAS-server, en USB-nøgle eller måske en ekstern harddisk.
Hvis du gemmer data hos en af de mange udbydere af gratis eller betalt lagerplads på nettet, er det også tvivlsomt, om du har brug for meget mere i de fleste situationer.
SSD-disk i den bærbare
Vi har i denne omgang sat os for at teste, hvad en SSD-disk helt konkret kan gøre for en almindelig bærbar.
Hukommelsesproducenten Patriot har sendt os et eksemplar af Torqx 2 på 128 gigabyte. SSD-disken er kompatibel med SATA I og II, og mere er ikke påkrævet, da vores bærbare alligevel er begrænset til SATA II og dermed en maksimal teoretisk hastighed på 300 megabyte per sekund.
Som platform for vores test har vi benyttet en Asus UL30A på 13,3 tommer (læs test her), testet med den indbyggede harddisk og efterfølgende installeret SSD-disken og gennemført samme test på ny. Og vi vil ikke lægge skjul på, at forskellen er mærkbar.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print