Afløseren til den elektroniske computer står klar i kulissen, når den digitale computer om føje år ikke kan blive mindre. Ganske vist på vuggestadiet, men forskerne arbejder på fuld kraft på at udvikle kvantecomputeren, der virker på en helt anden måde, og som fuldstændig bryder med den måde, vi bearbejder information på i dag.

Vi nærmer os støt og roligt grænsen for, hvor små elektriske kredsløb kan være. Den halvlederteknologi, der har været drivkraften i udviklingen af den digitale computer, kan ikke forbedres i det uendelige, og enden er nået, når computerens mindste dimensioner nærmer sig atomare størrelser.

Fremtidens computer vil herske i et domæne, hvor de klassiske, fysiske love bryder sammen, og en ny slags fysik tager over.

Kvantecomputeren vil adlyde spilleregler, der strider imod almindelig sund fornuft, men som ikke desto mindre er uangribelige kendsgerninger inden for den mest succesfulde fysiske teori i det tyvende århundrede: Kvantemekanikken.

Information kan reduceres til en række nuller og et-taller. Det er børnelærdom inden for computerteknologi, men når man kombinerer informationsteknologi med kvantemekanik, er tingene ikke helt så enkle længere.

I en klassisk computer opbevares data som bits, der kan have en af to mulige værdier, som man plejer at referere til som 0 eller 1. I kvantemekaniske systemer opfører objekter sig imidlertid ikke, som man er vant til fra den makroskopiske verden. I en kvantecomputer taler man om quantum bits, forkortet qubits. En qubit vil også have to mulige værdier, som kan kaldes 0 og 1, men hvor bits nødvendigvis må have den ene eller den anden værdi, kan qubits desuden være i en tilstand, hvor de har begge værdier på én gang.