sony-cybershot-DSC-HX7V_GOLD_MAIN-7155.jpg
Sony Cyber-shot DSC-HX7V.
Det er efterhånden blevet svært at finde et digitalkamera med en sensor på under 10 megapixel.

I stedet for tidligere tiders krig på antal megapixel ser vi i dag en anden form for kamp: Producenterne bygger nu specialiserede kameraer til forskellige typer af brugere.
 
Det er godt nyt for potentielle købere.

Ligegyldigt hvad du har i tankerne at bruge dit kamera til, findes der sandsynligvis et, der er som bygget til dig personligt.

Derfor er der kun det problem tilbage at afgøre, om du eksempelvis har brug for et billigt lommekamera, et peg-og-skyd til brug både på stranden og på kælke- eller skibakken, et kamera med stor zoom, et hybridkamera til stillbilleder og video, et kompaktkamera med udskifteligt objektiv eller måske et digitalt spejlreflekskamera i fuld størrelse.

Valgmulighederne er mange.
 
Derfor vil vi her forsøge at hjælpe dig med at vælge det helt rigtige kamera til dine behov. Du kan her få hjælp til at foretage en købsbeslutning baseret på kameraernes specifikationer, som du derfor er nødt til at undersøge nøje, før du bruger dine hårdt tjente penge.
 
Sådan vælger du det rette digitalkamera
Hvis du synes, det er svært at finde ud af, hvilket kamera du skal købe, fristes du måske til at tage beslutningen alene ud fra antal megapixel.

Men hvis du hverken skal lave store plakattryk eller forstørre små udsnit af dine billeder, betyder antallet af megapixel ikke længere noget i praksis.

Faktisk kan et stort antal megapixel give grynede billeder med meget støj, hvis kameraet ikke samtidig har en større sensor (såsom et digitalt spejlreflekskamera eller et kompaktkamera med udskifteligt objektiv).
 
Ofte er andre egenskaber vigtigere, afhængig af hvad du skal bruge kameraet til.

For eksempel er det værdiløst at sidde til en sportsbegivenhed med et kamera, hvor der går lang tid, fra der bliver trykket på udløseren, til billedet bliver taget, ligesom det heller ikke gør megen nytte, hvis det store, tunge digitale spejlreflekskamera ligger hjemme på hylden i stedet for i tasken.

Et kamera uden mulighed for manuel kontrol af indstillingerne tager måske fine billeder udendørs i solskin, men kan komme til kort i mere udfordrende situationer.

Vi starter fra toppen af den fotografiske fødekæde og gennemgår på de følgende sider fordele og ulemper ved hver type kamera.

Læs også
Købeguide: Det skal du vide om kameraets teknik