FOTO1.jpg
Stribevis af sejre er næsten garanteret, hvis du følger disse tips ...
1 - gå efter bonusfelterne.jpg
Bonusfelterne er vigtige at holde øje med - de er nemlig nøglen til sejren.
2 - lær de frække ord.jpg
Tjek Retskrivningsordbogen - og få styr på de frække ord.
I grunden er det bare en digital klon af det gamle brætspil Scrabble. Men Wordfeud er blevet alle tiders mest populære mobilspil - både på Android, iPhone og Windows Phone. Hvis man skal tro en undersøgelse, YouGov har foretaget for Søndagsavisen, er næsten en million danskere sprunget med på Wordfeud-dillen.
Men helt ærligt: Mange af dem spiller som en brækket arm. Og selv øvede spillere kunne klare sig langt bedre, hvis de blot fulgte nogle enkle fif og forholdsregler. Her er 15 af slagsen:

1. Gå efter bonusfelterne
Vi lægger ud med det allervigtigste tip: Bonusfelterne er nøglen til sejr. Det gælder i særklasse på de tilfældige baner ("Random board"), hvor felterne ligger samlet i klumper. Rammer du flere TW-felter med samme ord, bliver ordet først tredoblet, hvorpå resultatet tredobles igen - og så fremdeles.

Dette er forklaringen på de astronomiske pointsummer, man af og til hører om. Men selv i mindre målestok, og på normale baner, kan bonusfelterne afgøre udfaldet. Så det første du bør gøre, hver gang det bliver din tur, er at sondere brættet - og søge en vej mod de mest givtige bonusser.

2. Lær de frække ord
Alle skriver ZAR og SEX, men der findes jo mange flere ord med "de svære" bogstaver. Wordfeud bygger på Retskrivningsordbogen, så det er bare at slå op under Z, C og X. Det er ikke snyd at søge inspiration i ordbogen, som er gratis tilgængelig på: www.retskrivning.dk. Desværre indeholder ordbogen en del forkortelser, som ikke godtages i spillet, men det lærer man hen ad vejen.

Der findes også ordlister med disse bogstaver på nettet, f.eks. på: www.feud.dk eller www.feudmaster.dk. Sørg for at lære nogle af ordene udenad. Specielt forkortelser som CL og FX er yderst anvendelige.

3. Dril modstanderen
Mange spillere fokuserer alt for ensidigt på, hvad de selv kan udrette på brættet. Det er lige så vigtigt at være opmærksom på modstanderens muligheder - og sørge for, at han ikke kommer til fadet. For eksempel kan det ofte betale sig at lægge et mindre indbringende ord, end man ellers kunne, hvis alternativet giver modparten flere spilmuligheder.

Ofte kan det endda betale sig at "spilde" et bonusfelt ved at lægge et kort ord på feltet - så modstanderen ikke bagefter lægger et længere.
4 - pas på de nemme endelser.jpg
4. Pas på de nemme endelser
Med et E kan du føje flertals-endelser til navneord, et S laver ejefald - og EDE forvandler mange verber til datid. Disse enkle endelser kan bruges i søvne, men det er ofte en skidt ide. Her er jo tale om bogstaver, som ikke giver ret mange point - og som tit kan bruges bedre i andre sammenhænge.

Så pas på du ikke kommer til at bruge disse standard-endelser af dovenskab. Tjek altid først, om der findes et andet træk, som giver flere point.
5 - fyld hullerne ud.jpg


5. Fyld hullerne ud

Det er som regel bedre at udfylde hullerne på den tæt belagte del af brættet - end at bygge lange ord ud i de frie områder.

Du får flere point med kompakte orddannelser, hvor pointene tælles sammen på kryds og tværs.

Samtidig undgår du at forære en masse spillerum til modstanderen.

Et bræt uden "luft" vidner typisk om to dygtige spillere!