cable20cutter-11405316.jpg
Vil du godt have klippet kablet til dit netværk? Vi anmelder fem forskellige 802.11ac-routere. Læs mere her.
d-link-router.jpg
D-Link-routerens antenner sidder indvendigt, men er tilsyneladende indstillet til at modtage signaler fra alle retninger.
D-Link har på det seneste lanceret en lang række nye routere, NAS-produkter, trådløse IP-kameraer og apps til administration af netværk og netværkstilsluttede enheder via pc, smartphone eller tablet (så længe de mobile enheder kører iOS eller Android; Windows Phone 7 og BlackBerry er ikke understøttet).

DIR-865L er en brugervenlig dual-band 802.11n- / 802.11ac-router. Den understøtter tre strømme og leverer således en teoretisk maksimal overførselshastighed på 450 megabit per sekund i 2,4 gigahertz-frekensbåndet og 1,3 gigabit per sekund i 5 GHz-frekensbåndet.

D-Link tilbyder ikke på nuværende tidspunkt nogen 802.11ac-bro, så selskabet anbefaler brugere, der ønsker at oprette et 802.11ac-netværk, at købe to DIR-865L-routere og konfigurere den ene som bro.

Routeren er designet til at stå oprejst og der medfølger ingen dele til at montere routeren på væggen. Antennerne er gemt væk under det blanke plastikydre.

DIR-865L har kun en enkelt USB-port. Hver af de andre testede routere i denne prisklasse havde to USB-porte. Men med DIR-865L må man vælge mellem, om man vil have tilsluttet en netværksdelt printer eller lagerenhed, for det er ikke muligt at have begge dele tilsluttet på samme tid.

Jeg forsøgte ikke at tilslutte en printer, og det var ikke en god oplevelse at forsøge at anvende en netværksdelt harddisk.

Routeren regnede tilsyneladende med, at jeg aldrig ville få brug for at oprette adgang til den tilsluttede harddisk ved hjælp af andet end en browser og D-Links HTML-brugergrænseflade, frem for blot at tilknytte den som et netværksdrev i Windows.

Ud over cloud-servicen MyDlink har denne router færre funktioner end 802.11ac-routerne fra Asus og Netgear. D-Link indeholder en DLNA-certificeret medie-server, en iTunes-server og VPN til sikker fjernadgang til virksomhedsnetværk.

Hvis du har børn i huset, kan mulighederne for forældrekontrol fra OpenDNS (her er du nødt til først at oprette en gratis konto udover MyDlink-kontoen) forhindre dem i at drage frit ud på internettets vilde vover.

DIR-865L er en dual-band-router og kan således køre et 450 Mbps 802.11n-netværk i 2,4 GHz-frekvensbåndet og et 1,3 Gbps 802.11ac-netværk i 5 GHz-frekvensbåndet samtidig. Routerens 2,4 GHz-radio er fra fabrikken indstillet til at levere 20 MHz båndbredde (uden channel bonding), mens dens 5 GHz-radio er indstillet til at levere 80 MHz båndbredde (med channel bonding slået til i 802.11ac-tilstand).

Benchmarking af ydelsen på 5 GHz 802.11ac
Til mine test anvendte jeg en bærbar fra AVADirect med en 2,5 GHz Intel Core i5-3210M-processor, 4 GB hukommelse og integreret et Intel Centrino Ultimate-N 6300-netværkskort. Ultimate-N 6300 kan sende og modtage tre samtidige strømme på hver 150 megabit per sekund (i alt 450 Mbps).

De fleste trådløse netværkskort kan højest håndtere to (i alt 300 Mbps). Det gav mig al den båndbredde, jeg havde brug for til at evaluere routerens 802.11n-ydelse (på både 2,4- og 5 GHz-frekvensbåndet).

For at evaluere D-Links 802.11ac-ydelse på både 2,4 GHz- og 5 GHz-frekvensbåndet opsatte jeg en anden DIR-865L som trådløs bro, som jeg tilsluttede computerens Ethernet-port.

I forbindelse med testene placerede jeg klienten fem forskellige steder inden for og uden for mit hus på 260 kvadratmeter (afstandene til routeren angives i hvert af nedenstående diagrammer). Jeg brugte open source-benchmarken IPERF (og den grafiske brugergrænseflade JPERF, der er designet til den).

For at måle routerens downlink TCP-hastighed opsatte jeg min bærbare som server og brugte en stationær pc som klient tilsluttet routeren via Ethernet-kabel.

DIR-865L præsterede en skuffende tredjeplads i de fleste af testene heriblandt på kort rækkevidde med klienten inden for tre meter af routeren og i samme rum.
5ghz_bedroom-11405322.jpg
DIR-865L leverede næsten præcist samme ydelse, da jeg flyttede klienten og den trådløse bro ud i køkkenet over seks meter fra routeren og med en enkelt væg imellem.

DIR-865L's antenner må være ret konsekvent indstillet til at modtage signaler fra alle retninger, for i soveværelset stod broen med front mod routeren, mens den i køkkenet stod vinkelret på den.

Som man kan se i diagrammet herunder, er DIR-865L langt hurtigere end 802.11n-reference-routeren, men betydeligt langsommere end de to hurtigste af de testede 802.11ac-routere: Asus RT-AC66U og Netgear R6300.
5ghz_kitchen-11405346.jpg