Hewlett-Packard fraråder sine private kunder at nedgradere nye pc'er fra den præinstallerede Windows 8 til Windows 7.
I et svar på Hewlett-Packards support-websted skriver selskabet, at der ikke vil være support til stationære og bærbare til forbrugere solgt efter 26. oktober - den dato Windows 8 blev lanceret - ved nedgradering til den sidste version af Microsofts styresystem, Windows 7.
"Windows 7 vil ikke være understøttet på disse nye platforme, og der vil ikke være nogen drivere, apps eller noget Windows 7-indhold tilgængeligt fra HP," skriver HP.
"Hvis man som forbruger vælger at nedgradere sit stationære eller bærbare system fra HP, vil HP fortsat understøtte hardwaren, men hvis der opstår et problem, hvor der er brug for HP-diagnostik, eller det fastslås, at den installerede software eller styresystemet skaber problemet, så vil HP muligvis foreslå at systemet føres tilbage til det oprindelige Windows 8."
Nedgraderings-mulighed er kutyme
Det er kutyme, at muligheden for nedgradering - at kunderne kan udskifte en nyere version af Windows med en ældre uden at betale for begge kopier - medfølger udgaver af Windows til erhverv.
Hensigten er at lade virksomheder anvende deres foretrukne version af styresystemet på også nye pc'er.
Derfor er det kun Windows 8 Pro, der inkluderer en sådan ret til nedgradering.
Den forbrugerorienterede standardudgave af Windows 8 inkluderer ikke retten til nedgradering.
Brugere af Windows 8 Pro kan nedgradere til Windows 7 Professional eller Vista Business.
Der er desuden kun OEM-kopier af Windows, der inkluderer muligheden for nedgradering.
Det er de kopier af Windows, der er præinstallerede af pc-producenter som HP.
Ligesom tidligere er kunden selv ansvarlig for at anskaffe installationsmediet til eksempelvis Windows 7 Professional, hvis han eller hun ønsker at nedgradere fra Windows 8 Pro.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print