Office 2013 ikon
Med Office 365 Home Premium, der allerede er i handlen, befinder Microsofts pakke af kontorprogrammer sig så tæt på cloud, som det er muligt uden faktisk at køre i skyen.

Denne orientering mod cloud afspejler sig i det nye Office 365-navn (der er lånt fra Microsofts online-tjenester til erhverv), den nye leveringsmodel med streaming af applikationer (ingen installationsdiske) og den nye abonnementsbaserede betalingsmodel (hvor man betaler på måned- eller årsbasis).

Foretrækker man at købe fremfor at leje, er der dog også mere konventionelle udgaver af Office 2013 tilgængelig.

Det får man for pengene
Office 365 Home Premium er designet til at gøre den abonnements-baserede tilgang så attraktiv som mulig for alle de, der endnu ikke har opgivet Microsoft Office til fordel for OpenOffice, LibreOffice eller Google Dokumenter.

For 799 kroner om året får man fem installationer af Office 365 Home Premium (de konventionelle udgaver er begrænset til en enkelt installation) og adgang til Office-ressourcer i skyen.

Disse cloud-ressourcer inkluderer ikke alene SkyDrive og de browser-baserede Office-programmer, men også personligt tilpassede indstillinger, der følger brugeren, hvor end man logger på, samt muligheden for at installere midlertidige kopier af Office 2013-programmerne på lånte eller delte computere.

Et Office 365 Home Premium-abonnement inkluderer også 60 minutters Skype-opkald hver måned og ekstra 20 gigabyte lagerplads på SkyDrive.

Skal blive ved med at betale
Når abonnementsperioden udløber, skifter alle programmer tilbage til kun at kunne vise og ikke redigere dokumenter, hvis man ikke fornyer sit abonnement.

Den eneste hage ved Office 365 Home Premium er, at den kun er til ikke-kommerciel brug. Hvis man vil bruge Office 365 til "omsætningsgenererende aktiviteter," skal man i stedet købe Office 365 Small Business Premium eller en af de andre udgaver, der er til arbejdsbrug.

Microsoft oplyser, at man sandsynligvis er dækket ind, hvis Office-abonnementet på ens arbejde inkluderer hjemmebrug.