Mens det er svært at få øje på mange teknologier, som har haft lige så stor slagkraft som webbets sprog HTML, så forholder det sig anderledes med efterfølgeren XHTML. Kort fortalt er XHTML en XML-formulering af HTML, på en sådan måde at ældre browsere også kan følge med.

Men selv blandt World Wide Web-konsortiets medlemsorganisationer har den nye standard svært ved at slå igennem. Kun fire procent af medlemsorganisationerne i konsortiet benytter den nye standard på egne websites, har konsortiet regnet sig frem til.

Med denne oplysning indledte Steven Pemberton, som er leder for HTML- og XHTML-arbejdsgruppen i W3C, sit foredrag på seminaret XML Day, som blev afholdt i København torsdag. Steven Pemberton er englænder, og arbejder til dagligt for det nationale forskningsinstitut for matematik og datalogi i Amsterdam.

På baggrund af den nuværende ringe udbredelse af XHTML var det ikke overraskende, at Pembertons foredrag udmøntede sig i en ren propaganda-tale for den nye standard, som da også har mange fornuftige ting at tilbyde både udviklere, designere og webmastere. Første udkast til den nye udgave af XHTML blev offentliggjort i starten af august.

Striks standard
XHTML 1.0 definerede ikke bare en, men hele tre specifikationer, for at imødekomme udviklere og designeres behov ved at gøre overgangen fra HTML til XHTML så problemfri som muligt. Disse tre versioner var i øvrigt simpelthen XML-formuleringer af de tilsvarende tre udgaver af HTML 4.01.

Grundlæggende set er XHTML 2.0 en videreførelse af Strict-versionen af XHTML 1.0 (som altså bygger på Strict-versionen af HTML 4.01). Denne version forbyder præsentationsmærker som bold- og italic-mærker, så al præsentation skal foretages ved hjælp af CSS, som til gengæld har fået tilføjet nye vigtige funktioner.

Steven Pemberton i møde i W3-konsortiets HTML-arbejdsgruppe.

Når der siges præsentationsmærker, så skal det forstås ganske bogstaveligt. I stedet for linieskift-mærket br, skal man nu benytte det mere semantiske line-mærke, som parvist omslutter en enkelt linie.

Det er også den mindst fejltolerante version i hele HTML-familien. Det er ganske svært at skrive fejlagtig kode, som kan gengives korrekt, og det er der en pointe i: Tidligere har browserne i høj grad været fejltolerante, men på forskellige punkter, således at designere kunne foranlediges til at tro, at en fejlbehæftet kildekode var god nok. Problemet er så, at andre browsere kan reagere voldsomt på den fejlbehæftede kode.

Det, at præsentationsmærkerne nu er væk, betyder også, at koden bliver væsentligt forsimplet. Ifølge Pemberton skulle det gøre det nemmere at uddanne HTML-kodere, øge separationen imellem indhold og præsentation, hvilket jo altid er godt, gøre det nemmere at udskifte et websites look, og oven i hatten reducerer det også sidernes størrelse væsentligt.

Fremstillet på denne måde må man medgive Pemberton, at der er tale om en forbedring. Men spørgsmålet er, om CSS kan imødekomme alle designernes behov.