Sony Ericsson Bluetooth-ur
MBW-100 er udført i rustfrit stål med en urskive i sølv, og ifølge Sony Ericsson er det vandtæt ned til 30 meter. Men hvis man er ude på så dybt vand, er det nok ikke nogen god idé at have mobilen på sig.
I samarbejde med urproducenten Fossil har Sony Ericsson skabt MBW-100.

Det er et avanceret Bluetooth-ur, der fungerer som mobiltelefonens forlængede arm.

På det analoge ur kan man naturligvis se, hvad klokken er, men lige nedenunder urskiven gemmer sig en OLED-skærm. Den viser, hvis der er nogen, som ringer til mobilen, eller hvis der tikker en sms-besked ind.

Et opkald kan besvares ved at trykke på knappen på urets side. Ud over at håndtere samtaler kan MBW-100 bruges til at styre mobiltelefonens musikafspiller.

Som en smart feature afgiver Bluetooth-uret et signal, når mobiltelefonen er uden for rækkevidde, og på den måde husker man at få mobiltelefonen med sig, når man stresset skynder sig på arbejde om morgen

MBW-100 forventes at koste 2.500 kroner, når det kommer ud i butikkerne sidst på året.