Writely er et tekstbehandlingsprogram, og Spreadsheet er Googles bud på et regneark. Ved at flette de to sammen til et program begynder Googles Officepakke at tage form, og det sker under titlen Google Docs & Spreadsheets.
En af fordelene ved Googles program er, at det ikke kræver nogen installation, da det hele foregår online.
Samtidig kan man være flere om at skrive i et dokument, der automatisk gemmes hvert tiende sekund. Op på den måde slipper man for at sende e-mail med vedhæftede filer frem og tilbage.
Google Docs & Spreadsheets understøtter de gængse Microsofts formater som Word og Excel. Det gratis program kræver dog, at man er logget ind, før man kan benytte det.
Du kan prøve Googles bud på en Office-pakke her.
Google er i øvrigt langt fra ene om at skabe gratis Office-pakker online. Et alternativ er ThinkFree Office 3, som du kan læse mere om her.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print