Bredbåndsmåler
Er der nok fart på din internetforbindelse? Prøv bredbåndsmåleren TPSpeedStat.
Kunder hos Fullrate snydt Hos Fullrate har kunderne betalt fuld pris for deres 20 Mbit bredbåndsforbindelser, men hastigheden var kun det halve. Det skyldes en softwarefejl i Fullrates routere. Læs mere om den historie hos vores lillesøstersite, Computerworld:
http://www.computerworld.dk/ (...)
Er du i tvivl, om din internetforbindelse reelt er et hastighedsmonster, selv om du har købt et af teleselskabernes tilbud på en bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på fem, ti eller 20 Mbit?

Nu kommer IT- og Telestyrelsen dig til undsætning med bredbåndsmåleren TPSpeedStat.

Med programmet kan du se dine egne måleresultater og sammenligne dem med hastighedsmålinger hos andre teleudbydere.

TPSpeedStat måler tre gange og kan så genstartes, hvis du ønsker at foretage flere målinger.

Resultaterne kan variere meget, afhængigt af hvilket tid på døgnet du måler. Derfor er det en god idé at foretage målinger på flere forskellige tidspunkter.

Computeren skal ikke bruges til andet, mens målingen foretages.

Du kan læse mere om bredbåndsmåleren og teste din bredbåndsforbindelse her.