Sådan er det ikke med T750, hvor softwaren er ganske fin omend ikke perfekt. Brugerinterfacet er rimeligt logisk opbygget og ser endda pænt ud. Knapper og ikoner reagerer næsten altid prompte, og dialogbokse med videre er tilfredsstillende selvforklarende.
Rent funktionelt understøttes både optagelse til harddisk og timeshifting samt text-tv og epg (elektronisk program guide) samt Picture-in-Picture, hvor flere digitale tv-kanaler kan vises samtidig. Så omend enkelte detaljer kunne være udført en anelse bedre, er softwaren behagelig at bruge.
Småproblemer i softwaren
På den anden side er der også ting, der ikke fungerer. Man skal eksempelvis ikke vælge channelsurfing, hvor op til 12 af de tilgængelige digitale kanaler vises i miniaturer i samme vindue. Det belaster kortet så meget, at man ikke kan højreklikke og fremkalde en menu og slå channelsurfing fra, så eneste løsning er at aflive programmet.
Ser man tv-programmer med undertekster, har disse undertekster også en væmmelig tendens til at forsvinde fra tid til anden, og de vender kun tilbage, når man har slukket og tændt for undertekstning. Dette er altsammen irriterende fejl, og for at toppe problemerne af, går softwaren simpelthen ned engang imellem. Ikke så tit at T750 er ubrugeligt, men ofte nok til at det er irriterende.
Konklusionen må derfor være, at Compro VideoMate T750 er et godt produkt, der kunne trænge til en softwareopdatering. Kan man leve med de problemer, der nævnes her, er T750 et fint køb.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print