HP Ipaq 914
HPs nye telefontopmodel Ipaq 914 er udstyret med et QWERTY-tastatur på fronten. Klik for større billede.
HP Ipaq 614
Lillebroderen i smartphone-serien hedder Ipaq 614 og er uden QWERTY-tastatur. Klik for større billede.
HP Ipaq 314
Med HP Ipaq 314 træder HP helt ind på GPS-markedet.
Der var engang hvor de sølvfarvede Ipaqs fra HP fyldte alle direktørlommerne. En tid hvor man ikke kunne gå til møde uden alle sad og rodede med deres stylus imens de flittigt trykkede den næste aftale ind på de trykfølsomme farveskærme på deres 3600 eller 3800-modeller.

Der var ikke den ting man ikke kunne gøre med sin Ipaq - eller sådan virkede det i hvert fald indtil firmaer som HTC, Blackberry og Nokia fik øjnene op for kombinationen af den elektroniske kalender og så mobiltelefonen. HP prøvede at følge med, men måtte sande at skiftet fra at producere computere til at være mobilproducent af kvalitetsprodukter er større end man tror. Og i mellemtiden er det blevet meget småt med rene pda'ere på kontorerne, hvor blandt andet Dell helt har droppet deres Axim pda-linie.

Nu er HP imidlertid parat til et comeback på markedet for både smartphones og pda'ere. Det drejer sig om i alt fem modeller.

To smartphones hurtig 3G HSDPA dataoverførsel
To af de nye modeller er smartphones bygge på Windows Mobile 6-platformen (se vores gennemgang af styresystemet her). Topmodellen er HP Ipaq 914 Business Messenger. Den er udstyret med QWERTY-tastatur, WiFi, Bluetooth samt A-GPS. Et navigationskit kan købes separat.

Lillebroderen er HP iPAQ 614 Business Navigator, har en lidt større skærm end 914'eren, men er mindre, da den ikke har det store tastatur.

Begge telefoner understøtter det hurtige 3G HSDPA og kan modtage data med op til 7,2 megabit i sekundet, et standard som storproducenten HTC har været meget længe om at inkludere. Et kamera på tre megapixel er desuden også standard på både Ipaq 914 og 614.

GPS-navigator med WiFi - og mailklient
HP har også fået øjnene op for hvad der foregår på det attraktive navigationsmarked. Som en del af lanceringen ingår derfor også HP Ipaq 314 Travel Companion. En GPS-navigatior med kort over Vesteuropa, 4,3 tommer VGA-skærm og håndfri Bluetooth-funktion. En unik funktion er at Travel Companion kan også bruges som PDA'er, og med det indbyggede WiFi kan man læse mails og browse på nettet, når man er i nærheden af trådløst netværk.

Er du stadig til de gode gammeldags Ipaqs er der godt nyt. Her hedder topmodellen HP Ipaq 214 Enterprise Handheld. Skærmen er på hele fire tommer og den er udstyret med både CompactFlash og SD-kort læser samt selvfølgelig Wifi og Bluetooth. Skal din lomme bule lidt mindre er det nok værd at overveje HP Ipaq 114 Classic Handheld som er en slankere model med en skærm på 3,5 tommer.

Alle modellerne kommer i butikkerne i løbet af oktober 2007. Priserne er som følger:

  • HP iPAQ 914 Business Messenger koster vejledende kr. 4.499 inkl. moms.

  • HP iPAQ 614 Business Navigator koster vejl. kr. 4.499 inkl. moms.

  • HP iPAQ 314 Travel Companion koster vejl. kr. 2.999 inkl. moms.

  • HP iPAQ 214 Enterprise Handheld koster vejl. kr. 2.999 inkl. moms.

  • HP iPAQ 114 Classic Handheld koster vejl. kr. 2.399 inkl. moms.