Spyder er netop en form for ratlås til din flade følgesvend, og den sørger for, at tyveknægtene får umanerlig svært ved at løbe med din computer.
Systemet består af to metaldele og et kabel. Når computeren er åbnet op, sætter du hver af delene i siden på den bærbare og forbinder kablet. Det bindes eksempelvis rundt om en radiator.
Så er computeren låst fast, og du kan uden bange anelser smutte en tur på toilettet, selv om din flade følgesvend står alene tilbage på en overfyldt cafe eller togkupe.
Hos Sensorline.dk koster Spyder 800 kroner, og den fås i to udgaver, alt efter hvor stor din bærbare computer er. Den ene vejer 400 gram og den anden 500 gram.
Størrelsen på Spyder gør dog, at du formentlig også må investere i en større taske til din bærbare computer.
I hvert fald hvis du vil have ratlåsen monteret, mens du er på farten, da computeren i lukket tilstand også kan være låst med Spyder.
Denne video viser ratlåsen i aktion. Spyder sørger for at låse den bærbare fast til et bordben, men i den virkelige verden skal man naturligvis vælge en genstand, hvor det ikke er muligt let at fjerne kablet, eksempelvis rundt om en radiator.
Der findes også en gratis softwareløsning, som skal holde tyveknægtenes lange fingre fra din bærbare computer. Læs mere om programmet og download det her.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print