Fortvivl ikke. For din gamle mobil kan sagtens blive mindst lige så smart.
Det eneste krav er, at din mobiltelefon understøtter Java, og medmindre du slæber rundt på en klods fra det forrige årtusinde, så gælder det også for din mobil.
I denne guide tager vi udgangspunkt i en nyere mobil fra Nokia, men alle de nævnte programmer kan køre på en Java-telefon.
Mobilen, vi bruger, er en Nokia 6120 Classic, som godt nok er en nyere model, men som må siges at være en basis-telefon uden alskens smarte funktioner.
I modsætning til smartphones, så har Java-telefoner ikke de samme indbyggede programmer og funktioner, men fælles for dem er, at man selv kan installere programmerne. Det er ganske let.

Tip en ven
Nyhedsbrev
Print