peg på computer 01
En ondsindet bot kan tappe computerens ressourcer og bruge den i netangreb. Andre bots stjæler bare e-mailadresser og kontaktoplysninger, som senere bruges til spam.
Trend Micro
Hvis RUBotted finder bots på din pc, kan den gratis hjælpe med at fjerne dem.
Såkaldte bots er ondskabsfulde skabninger, der muntrer sig ved at lege gemmeleg på din computer og tappe dens ressourcer.

De kan komme ind på pc'en via bagdøre og kan i nogle tilfælde fjernstyres til at bruge computeren til angreb på websider, det som også kaldes DDoS-angreb.

Her bruges en hær af inficerede computere til at rette voldsom trafik mod en webside, indtil den går ned.

Selv om bots ligger skjult på computeren, kan du godt finde dem, selv hvis de har sneget sig forbi dit antivirusprogram.

It-sikkerhedsfirmaet Trend Micro har nemlig udviklet programmet RUBotted, der scanner din harddisk for de ubudne gæster.

Programmet er i øjeblikket i beta og gratis at downloade. Hvis det finder bots på din computer, kan det også fjerne dem, uden det koster dig en krone.

RUBotted kører side om side med dit nuværende antivirusprogram. Download betaversionen af RUBotted her.