kodeord word
Det er nemt at give dit Word-dokument et kodeord, så kun du kan åbne det. Klik for at se et større billede.
kodeord word
Hver gang du åbner dokumentet, skal du skrive kodeordet. Klik for at se et større billede.
Synes du ikke lige, det er sagen, hvis kæresten roder dine Word-dokumenter igennem på hjemme'pc'en?

Så giv dine Word-filer en adgangskode, så din hemmelige kærlighedsnovelle eller din sang til kærestens runde fødselsdag ikke bliver afsløret.

Sådan gør du:

Åben det pågældende Word-dokument. Klik på 'Funktioner', derefter 'Indstillinger' og vælg fanen 'Sikkerhed'. Der skriver du et kodeord i boksen: 'Adgangskode til åbning' og klikker på 'ok'.

Derefter skal du indtaste adgangskoden igen - som bekræftelse - og klikke 'ok' igen. Så har dokumentet fået en adgangskode, der skal bruges hver gang, du forsøger at åbne det.

Hvis andre gerne må åbne dokumentet, men ikke kunne redigere i det, skal du i stedet vælge boksen: 'Adgangskode til redigering'. Ellers er fremgangsmåden den samme som beskrevet før.

Nu er der selvfølgelig ikke garanti for, at kæresten ikke falder over Word-dokumentet og undrer sig over, hvorfor det ikke kan åbnes.

Men så kan du i stedet vælge at skjule dokumentet helt på harddisken. Se hvordan du gør i artiklen 'Sådan skjuler du en mappe eller fil i Stifinder'.