Synology DS-207+
En af de store forskelle på NAS-drev er deres evne til at tage flere harddiske. Til venstre ser du Qnap TS-109 med plads til én disk, mens Synologys DS-207+ kan rumme to diske og køre det sikre (og stærkt anbefalede) RAID 1.
Det er aldrig for sent at tage backup Det mest oplagte at bruge sit NAS-drev til er backup, selvom stadigt flere drev også har avancerede mediefunktioner. Men selvom du ikke har et NAS-drev (endnu), så er det ikke for sent at komme igang med backup. Se vores hurtigt-igang guide her.
Q: Hvad er en netværksdisk?
A: NAS, Network Attached Storage, dækker over såkaldte netværksdiske, der normalt har en, to eller fire interne harddiske. Enhederne forbindes til hjemmets router -trådløst og/eller via det kablede netværk. Sidstnævnte løsning er klart mest udbredt. Derefter har alle hjemmets eller kontorets computere med netværksadgang som udgangspunkt et centralt nyt sted at opbevare data.

Vi benytter her konsekvent begrebet "netværksdisk", der dækker over produkter rettet mod det såkaldte SoHo-marked (Small Office and Home Office) såvel som hjemmebrugere. Der findes også de såkaldte netværkslagringsenheder, som vi imidlertid ikke vil behandle her, da de retter sig mod det mere professionelle marked.

Q: Hvor vigtig er antal harddiske og RAID?
A: Flere harddiske giver logisk nok større lagerkapacitet, men ofte giver det også mulighed for øget fejltolerance ved hjælp af RAID 1 eller 5. Vælger man RAID 1, populært kaldet "mirroring", vil begge harddiske indeholde den samme mængde data.

Hvis den ene harddisk bryder sammen, kan du ufortrødent forsætte med den resterende disk og sidenhen installere en ny, som indholdet hurtigt kopieres over på.

Kapacitetsudnyttelsen er imidlertid kun 50 procent, da det samme indhold ligger på begge harddiske. RAID 1 er vores stærkt anbefalede løsning til systemer, hvor du opbevarer vigtigt indhold.

RAID 5 kræver minimum tre harddiske, men giver så til gengæld en højere kapacitetsudnyttelse på 67 procent. Med fire harddiske kan du komme helt op på 75 procent, og hvis én harddisk står af, er det nemt at genopbygge opsætningen uden tab af data.

RAID 0, også kaldet "striping", skulle i teorien give højere datahastighed, men her bliver den generelle input/output-ydelse og netværksydelsen ofte en hindring.

Samtidig må du give helt afkald på fejltolerance, fordi data bliver spredt på tværs af to eller flere harddiske for at sikre den hurtige adgang. RAID 0 kan derfor absolut ikke anbefales til systemer, hvor du har vigtigt indhold liggende.

Udover muligheden for at hver harddisk kan fungere isoleret, findes der et RAID-niveau kaldet JBOD, Just a Bunch of Disks, hvor samtlige harddiske fremstår som ét stort drev. Det giver imidlertid ingen håndgribelige fordele.