Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
 
Samarbejdspartnere
 
PC World Blog » Game Pro » Indlæg

Vi vil have spil som download

steam.jpg
Computerspillernes foretrukne digitale distributionsplatform er Steam, som nu slår alle hidtidige rekorder med flere end 25 millioner aktiverede brugerkonti. Klik for større billede.
Er du også stoppet op mere end én gang og undret dig over, hvorfor pc-spillenes hyldeplads i din lokale spilbiks bliver stadig mere indskrænket?

Er konsollernes popularitet såmænd bare eksploderet, og må pc'en i stigende grad se sig henvist til en trist tilværelse med dalende salgstal og markedsandele?

Noget tyder på, at pc'ens situation som spilplatform kræver en noget mere detaljeret forklaring, og måske er de dystre fremtidsscenarier kraftigt overdrevne.

For den digitale spildistributionstjeneste Steam kan netop nu rapportere om over 25 millioner brugerkonti samt en massiv årlig vækst på omkring 25 procent.

Hvis du taber pusten allerede nu, så tænk over følgende: Det gigantstore antal svarer til, at flere konti blev oprettet på bare ét år end indbyggertallene i for eksempel Kroatien eller Finland.

Samlet har computerspillerne jongleret med tastatur og mus foran fladskærmen i mere end 156 milliarder minutter eller 2,6 milliarder timer på blot ét år.

Adgang til 1.000 spil
Hvis Steam i sig selv udgjorde et land, så ville det være intet ringere end den 47. største nation i verden.

Steam hoster aktuelt flere end 1.000 spil fra over 100 udviklere og udgivere fra alle verdenshjørner. Du finder Steam her, hvor du gratis kan hente den påkrævede klient.

Har du også droppet oldnordiske installationsmedier for længst? Tror du, Steam er en reel løsning på problemet med, at pc-spil piratkopieres, og hvad er din mening generelt om tjenesten? Kommentarfeltet er åbent.

Læs mere om: Spil
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Anmeld kommentár Skrevet d. 11. februar 2010 kl. 15:11 af Søren Wagner
Er selv glad bruger på http://www.gamersgate.com/ (...) Og abonnerer man på deres nyheds emails sender de ofte rigtigt gode tilbud ud, hvilket jeg ved at Steam også gør.
Det er let, og det virker :)
Anmeld kommentár Skrevet d. 12. februar 2010 kl. 10:28 af Heine Vendelbo Nielsen
Det er klart at mange downloader piratkopieret spil, for at prøve det nyeste uden at skal betale, men det tyder på at når der så skal købes et spil, er det da 150% nemmere at downloade det igennem Steam til den halve pris!

Konsollerne har gjort lidt af det samme med køb og downloading af spil, og det er fremtiden. Folk gider ikke at skal vente til næste dag for at gå eller køre ned i den nærmeste "blockbuster" for at få et spil.

Tilnærmelsesvis vil det blive samme historie om dvd og blue-ray film de næste par år, så en hurtig internetforbindelse er nu virkelig i højsædet
Anmeld kommentár Skrevet d. 12. februar 2010 kl. 10:31 af Jeppe
Selv et spil der udelukkende sælges på Steam, piratkopieres også, så det er ikke en løsning på piratkopiering som sådan. Piratkopiering kan ikke stoppes rent teknisk, men kan nedsættes ved netop at lave services som Steam, hvor spil er nemme at få fat og ofte til favorable priser - ligesom de også tilbyder prøveperioder, guest pass og kampagnetilbud..

Valve har helt klart fat i fremtidens distribueringsmetode.
Anmeld kommentár Skrevet d. 27. april 2011 kl. 11:30 af Tommy Rasmussen
Det er et kæmpe marked der ligger og venter derude, jeg spiller selv en del og nyder når jeg kan hente spil gennem feks. steam så jeg ikke behøver ræse ud i butikken og købe det, tænk også på miljøet og den mindre mængde benzin der bliver brugt :) Som i andre skriver vil spil nok altid blive piratkopieret men som det er med film så er den ægte vare nu alligevel bedst.
Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
Kenneth Knudsen
Kenneth har fingeren på pulsen inden for spilverdenen og har spillet pc-spil gennem et årti. Han ved ikke bare, hvordan man dirigerer den yndige Lara Croft fra punkt A til B - han har også styr på hardwaren, der skal køre de ofte meget krævende spil.

Artikler af blogger
Seneste blogindlæg




Copyright © 1985-2012 IDG Danmark A/S | Brug af personoplysninger | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Aktuelle priser