Jamen det skal du heller ikke, hvis du har 20 gigabyte video fra videokameraet, der skal klippes ned til fem minutters feriefilm.
Men hvis du blot har nogle fotos og nogle små klip, du gerne vil have klippet sammen og delt med udvalgte modtagere, er det oplagt at bruge en online videoklipper.
De er ofte væsentlig lettere at benytte end lokalt installerede videoprogrammer, og når billederne og videoklippene er uploadet, skal du ikke tænke på at eksportere dem i et format, som alle kan se og derefter emaile dem rundt.
Enten emailer du filmen direkte via videoklipperen, eller alternativt sender du blot vennerne et link til den.
Eyespot gør det nemt at uploade diverse videoklip, du måtte have liggende på harddisken. Derefter er det nemt at sammensætte og trimme dem med diverse klippeværktøjer og effekter. Når du er færdig, kan du selvfølgelig dele videoen med vennerne eller downloade den til pc'en.
Jumpcut gør det samme som Eyespot, men er bare mere avanceret. Faktisk må selv rutinerede websurfere blive en smule imponeret af mulighederne i Jumpcut, for der er masser af effekter og overgange, og brugergrænsefladen er vældig let at overskue.
Motionbox er en noget simplere løsning, men spiller ellers på de samme tangenter. Du uploader, redigerer og deler dine videoer, og alting foregår ret let, men du får ikke det samme omfang af faciliteter. Dog alligevel en videotjeneste, der er værd at besøge.
Onetruemedia bemærker sig især på sine temaer, som er grafik, der kan kobles ind over de videoer eller billeder, du ønsker at vise frem. Det gør enhver video meget sjovere og er helt klart værd at prøve.
Cuts gør det hele lidt anderledes, for her skal du ikke uploade din video. Cuts arbejder på videoer, der ligger på andre videodelingstjenester såsom YouTube, og derfor ændres der heller ikke den originale video.
