Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
 
Samarbejdspartnere
 
PC World Blog » Webworld » Indlæg

Surf sikkert og anonymt

BeHidden
BeHidden giver dig en virtuel browser i et vindue. Alle links krypteres, så dit webforbrug ikke registreres i din arbejdsplads' logfiler. Klik på billedet for at se det i større format.
Har du brug for at surfe anonymt, er det en såkaldt 'anonymizer', du har brug for.

Anonymizers eksisterer både som webtjenester og som programmer, der skal installeres på din computer.

Fordelen ved web-anonymizers er selvfølgelig, at du ikke skal installere software på din pc. Ulempen er til gengæld, at de gør surfoplevelsen lidt langsommere, og ikke alle websteder kan ses på denne måde.

Et dedikeret anonymizer-program, der installeres på din pc, opretter derimod en krypteret tunnel til software-firmaets server, der fungerer som proxy (mellemled) til det websted, du vil besøge.

Der findes mange forskellige anonymizere, og de kan gøre to forskellige ting. Først og fremmest kan de sørge for, at det websted, du besøger, ikke kan se, hvem du er.

Men det kan også kryptere de webadresser, du besøger, før du overhovedet besøger dem. På den måde registreres dit webforbrug ikke i nogen logfiler.

BeHidden krypterer webadresserne
En af de bedre web-anonymizers hedder BeHidden. Den virker på den måde, at du indtaster den ønskede webadresse i et felt på BeHiddens webside. Derefter åbnes et nyt vindue med indholdet af webadressen, og det vel at mærke uden, at du har indtastet sidens adresse i selve browserens adressefelt.

Denne funktion er utroligt simpel at opnå, og enhver websideforfatter vil straks sige til sig selv: "Ha! Den slags kan jeg da også lave på fem minutter."

Men BeHidden er mere avanceret end som så. Vælger du at se kildeteksten til den webside, som BeHidden har vist for dig, vil du se, at alle links på siden er ændret til en adresse, der ser således ud:

/engine.php?get=<en-lang-kode>

Også alle adresser på billedfiler er krypteret på samme måde, og det betyder, at når du klikker rundt på den webside, vil alle efterfølgende websider også være anonyme, og du vil ikke være til at spore. Det er den funktion, der gør BeHidden til en god web-anonymizer.

En tunnel er mere sikker
Føler du, at du har brug for endnu mere privatliv, kan en tunnelservice være lige det, du mangler. En tunnelservice er kort fortalt muligheden for at sende al din netværkstrafik inklusive web, mail, nyhedsgrupper og så videre gennem en krypteret tunnel. Denne tunnel går direkte fra et program på din pc til en server ude på internettet, der afkrypterer din netværkstrafik og sender den til de rigtige steder.

Selve princippet bag tunneller er det samme som i Virtual Private Networks, der bruges af mange virksomheder, der har medarbejdere, som arbejder hjemmefra.

For at sikre forbindelsen mellem medarbejderens hjemme-pc og virksomhedens servere, oprettes en krypteret tunnel, så alle data, der overføres, er lige så sikre, som hvis medarbejderen var koblet direkte på virksomhedens lokalnet.

Men tunneller kan også bruges i den anden retning, fra din pc til en server ude på nettet. På den måde forbliver alt, hvad du foretager dig, hemmeligt og krypteret.

Anonymizer Safe Surfing Suite er sådan et program og tjeneste fra Anonymizer. Her får du adgang til at dirrigere al din netværkstrafik gennem Anonymizers proxyserver, og en pakkeløsning med software og et års abonnement koster cirka 250 kroner.

Læs mere om: Internet
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Anmeld kommentár Skrevet d. 4. februar 2008 kl. 11:32 af Tor Saxtorff
Den der Behidden er da ikke særligt sikker omkring hvilken adresse man går ind på.

Jeg prøvede dmi's hjemmeside, og i sourcekoden fandt jeg følgende: get_url.php?&proxy__url=http://www.dmi.dk

aka www.dmi.dk er blevet gemt i evt. isp's log.
Anmeld kommentár Skrevet d. 4. februar 2008 kl. 12:45 af Daniel Christiansen
Eller bruge det herlige program Tor.

http://www.torproject.org/

Nogle tunneler er langsommme, andre meget hurtige :)
Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
Kenneth Bernholm (nedlagt brugerprofil)
Kenneth Bernholm er skribent og forfatter og har de seneste 20 år skrevet om
it og forbrugerelektronik. Hans hjerte banker især for bærbare computere og nettjenester, der kan gøre ham så mobil og fri som muligt. På Webworld viser Bernholm vej til nettets små guldkorn.

Artikler af blogger
28. februar 2008 kl. 08:30
22. februar 2008 kl. 10:01
21. februar 2008 kl. 09:01
14. februar 2008 kl. 08:30
8. februar 2008 kl. 10:01
Seneste blogindlæg




Copyright © 1985-2012 IDG Danmark A/S | Brug af personoplysninger | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Aktuelle priser