Personligt synes jeg, en af Windows-platformens styrker er mangfoldighed. Her er der et overflødighedshorn af muligheder og farver. Jeg var på CES i Vegas for nylig og blev nærmest blæst omkuld af alt det spændende hardware, der kommer med Windows på.
Toshiba, der kommer med brilleløs stereoskopisk 3D skærm, som selv aktiveres, når man kommer tæt på. Altså 2D på afstand, 3D når du sætter dig til maskinen.
Samsung kommer med deres sliding PC 7 series!
En slate, der kan slide et tastatur ud fra bunden, som man kender det fra mange telefoner. Hermed får du det bedste fra begge verdener. En laptop, hvor du kan producere indhold og en slate, hvor du kan forbruge indhold. Smart tænkt Samsung!
Dell har været en tur ned af samme sti med deres Inspirion duo.
Deres bud på en slate/laptop er at dreje skærmen rundt og lægge den ovenpå tastaturet. Asus med deres Eee Slate og Toshibas Windows tablet viser de mere traditionelle takter (hvis man kan tale om det) og lover os Windows baseret Slates med styrker som mobilitet og lysstærke 3D-accelererede skærme, der kan bruges under alle forhold.
I mine øjne var der en maskine, som var den absolutte superstjerne. En slimline pc fra Samsungs 9 series der glimrer ved at være en af verdens tyndeste og letteste 13 tommer laptop.
Det er den første laptop i verden, der er lavet af Duralumin. Det er et materiale, man laver fly af, så det skulle garantere for styrke og holdbarhed.
Samtidig lover Samsung at den kan boote fra kold på bare 12 sekunder. Det er min personlige favorit, og en maskine jeg må eje
Glemte jeg at fortælle, at den har et Windows Experience index vel over 5,5. Det betyder at vi her har med en fuldblodsmaskine at gøre. En nærmest kompromisløs maskine.
Mvh. Mortimer Liebman
