Vi anbefaler
 
Blogs
Fokus på foto Game Pro GPS-bloggen PC World Insider Webhotel-bloggen Webworld Windows-bloggen Notesbloggen
Hvis du vil skrive en kommentar til et indlæg, skal du være logget ind.

Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
 
Bruger log ind
Nyhedsbreve og RSS
 
Samarbejdspartnere
 

Windows Server "8": Det hele starter med input fra kunder og partnere

Vi er nu tæt på at frigive den første "kunde"-beta af Windows Server "8". Det er derfor naturligt at se på, hvordan vi arbejder med at skabe fundamentet for den kode, der i sidste ende bliver til den nye version af Windows Server.

Måske har du set den amerikanske TV-reklame, hvor en lang række af Microsofts kunder fortæller, at "Windows 7 var min ide"? Den tilgang har Windows Server "8" planlægningsgruppen taget til sig. Det betyder, at den kommende version af Windows Server er fyldt med løsninger, vores partnere og kunder kan omtale som deres ide!

Som jeg tidligere har beskrevet i min introduktion til Windows Server 8, er input fra såvel kunder som partnere (vi kalder det ofte for vores "økosystem") en helt essentiel del af vores produkt-strategi og har været det længe. Allerede inden vi havde kodet en eneste linje, havde vi talt med over 26.000 kunder og partnere, afholdt mere end 200 økosystem-møder og indsamlet over 6000 ideer. Den proces kalder vi "kundens stemme".  

Den nye version af Windows Server var endnu et skridt i servergruppens udvikling fra funktions-baseret produktudvikling til et fokus på it-scenarier. Det var vores holdning, at vi i stedet for at frigive en samling individuelle funktioner ønskede at frigive en række løsninger på de udfordringer, vores partnere og kunder støder på i deres hverdag.

Jeg har haft fornøjelsen af at være med til at fastlægge processen for interaktionen med såvel kunder som partnere, og efterfølgende har jeg deltaget i en række af vores halv- og heldagsmøder med dem. Processen, som vi designede, havde til formål at sikre, at vi opsamlede information om, hvilke løsninger vi skulle fokusere på i udviklingen af de næste versioner af Windows Server. Vi skulle sikre, at vi fik information om løsninger på grundlæggende problemer i forhold til kundernes forretning, der fungerer både i dag og i forhold til en fortsat ekspansion i brugen af "skyen". I løbet af de mange måneder processen løb, fortalte kunderne os blandt andet:

-          "I want our servers to seamlessly expand across clusters of servers that can be added or removed on demand."

-          "I want servers to have the ability to monitor themselves for issues that may need to be investigated and alert - a Smart Server."

-          "I need to have dynamic resource scheduling\allocation without intervention."

-          "I want to have a truly portable operating environment that moves with me from device to device."

Da vi samlede feedback'en fra de over 200 møder med både kunder og partnere og holdt det op mod en række af vores brede kundeundersøgelser, hørte vi at:

"Jeg vil have en platform, der kan skalere på en effektiv og økonomisk fornuftig måde på tværs af mine egne datacentre (Private Cloud) og kan kommunikere med eksterne Cloud Services på en sikker måde. Jeg har brug for at kunne administrere min infrastruktur effektivt og enkelt for på den måde at maksimere oppetid og minimere nedetid. Den platform, jeg bygger på, skal være åben og skalerbar, og den skal kunne understøtte applikationer, som ikke kun afvikles i mine datacentre. Jeg har brug for at understøtte en moderne mobil og fleksibel arbejdsfacon - og kunne give rettigheder og adgang til data, uagtet hvor vores medarbejdere befinder sig."

Det var særdeles værdifuldt at få indsigt i, hvordan de ovenstående områder fungerer på tværs af de markeder, segmenter og geografier, som Windows Server er tilgængelig i. Det er også blevet endnu tydeligere, at vores partnere på tværs af hardware, løsninger, viden og meget mere gerne vil spille en endnu vigtigere rolle i at få det til at blive en realitet.

Planlægnings- og udviklingsforløbet
At komme fra de første møder for 4 år siden til der, hvor vi er nu i produktudviklingscyklussen, har krævet en kæmpe holdindsats på tværs af vores brede økosystem. På nedenstående diagram kan du se den overordnede proces:
windows server 8 - blog.jpg
Pre-Planning er den proces, jeg har beskrevet ovenfor, hvor vi mødtes med et meget bredt udsnit af vores kunder og partnere fra hele verden for at få indblik i deres vision for, hvor deres forretning er på vej hen, og hvad de kræver, at Windows Server skal levere for at understøtte denne. Det gav over 6000 ideer (a la citaterne ovenfor). Disse indgik sammen med de brede, anonyme kundeundersøgelser i den formelle Planning fase. Ud af det kom en række "kravsspecifikationer", som vi lavede om til tegneserier, præsentationer og koncepter, der så igen blev præsenteret for vores kunder og partnere. Efter denne validering blev specifikationerne og koncepterne til formelle scenarier, og dermed var Visionen for Windows Server "8" skabt.

På det tidspunkt begyndte vi at arbejde mere formelt sammen med en række interne og eksterne partnere for at sikre, at vi kunne levere komplette løsninger til en række scenarier, som for eksempel "Continuous Availability", "Hyper-V switch extensibility" og "Claims-Based Access Control". Disse partnere var alle til stede på  //build/ konferencen i efteråret, hvor vi for første gang præsenterede Windows Server "8". (Kig over på Channel 9, hvor du kan se en række korte videoer med følgende partnere: Brocade, DynamicOps, Emulex, Gemalto, InMon, QLogic, Titus, Websense, Broadcom, Cisco, Dell, HP, IBM, Intel, NEC, NetApp).

En af vores interne partnere, System Center-teamet, er ude med en test-version af deres suite, Microsoft System Center 2012, som du allerede kan evaluere på vores TechNet Evaluation Center. Du kommer til at høre meget mere om kombinationen af Windows Server "8" og System Center 2012 i de kommende måneder, både på Microsoft Management Summit 2012 i Las Vegas og Tech·Ed Europe 2012 i Amsterdam.

Da vi efterfølgende kom ind i Development fasen, blev partnere (og andre) dybt involveret i at sikre, at Windows Server 8 kunne levere på de prioritetsscenarier, der var kommet ud af vores pre-planning diskussioner. Uanset om det har drejet sig om udvikling af drivere, hardwarekomponenter, kernefunktionalitet eller funktionalitet oven på vores egne scenarier, så har vores økosystem været en fantastisk partner til at levere det, vores fælles kunder beder om - og på samme tidspunkt levere en platform, der kan supportere os alle i fremtiden!

Det har været en fantastisk oplevelse for alle os i Windows Server-teamet at have kunder og partnere engageret hele vejen gennem alle faserne af vores produktudviklingscyklus. Vores slutmål var at levere den mest kundecentriske version af Windows Server. Baseret på det, vi har hørt indtil nu, så er vi på vej til at nå det mål, og det kan vi takke vores økosystem for!
Læs mere om: Server, Windows
Kommentarer
  Anmeld kommentár = Anmeld kommentár

Kommentér indlæg
Hvis du vil skrive en kommentar til indlægget er det nødvendigt, at du er logget ind. Du kan logge ind eller oprette en ny brugerkonto her.
Bjarne B. Dollerup
Bjarne er i dag platformsevangelist i Microsoft, og han har arbejdet 16 år i forskellige tekniske roller i virksomheden, herunder 9 år i Microsofts hovedkontor i Redmond, som blandt andet planlægger på Windows Server.

Artikler af blogger
Seneste blogindlæg




Copyright © 1985-2013 IDG Danmark A/S | Brug af personoplysninger | Om IDG Danmark
PC World Danmark | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Telefon: +45 77 300 300 | Telefax: +45 77 300 304
Seneste IT-Job
Aktuelle priser

Modtag PC Worlds nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigste nyheder tilsendt.